'Bagedyst'-Juliane er blevet mor: Se babyen her
Juliane holdt sin graviditet hemmelig, indtil optagelserne gik i gang.
Under optagelserne til ”Den store bagedyst” bar 28-årige Juliane Dixen fra Holstebro på en voksende hemmelighed. Da deltagerne skulle i gang med at svinge kageruller og bageplader i kampen om titlen som ”Danmarks bedste amatørbager”, var Juliane gravid i fjerde måned.
Klokken 03.00 natten til tirsdag den 30. august gik fødslen i gang, og klokken 13.00 dagen efter, var lille Mille kommet til verden. Fordi datteren lå lidt højt, valgte Juliane og hendes mand Rene for en sikkerheds skyld at tage ind på Holstebro Sygehus, selvom de egentlig havde planlagt en hjemmefødsel.
- Jamen, jeg syntes ikke, at jeg havde behov for at komme på et sygehus. Og så tænkte jeg, at der er så mange tidligere generationer, der har bragt børn til verden udenfor sygehuset, hvor det er gået fint. Så hvis alt gik, som det skulle, så var der ingen grund til at køre derind, siger Juliane Dixen til HER&NU.
Til castingen var graviditeten endnu en hemmelighed, men efter at være blevet udvalgt til de sidste ti, satte Juliane holdet bag ”Den store bagedyst” ind i situationen, så de kunne nå at sige fra, hvis det ikke passede ind.
LÆS OGSÅ: Mohammed ude af ‘Bagedysten’: Det var det værste mareridt
Produktionen var bekymrede
At bagedyste og at være gravid viste sig imidlertid at spille helt fint sammen for den bageglade vestjyde, der følte sig tip top under hele programmet.
- Jeg tror, dem i produktionen var mere bekymrede for mig, end jeg selv var. De var søde til hele tiden at spørge, om jeg nu fik nok vand, eller om jeg nu havde brug for at sidde ned, eller om jeg havde det godt nok, fortæller Juliane.
- Så havde jeg så også en mand derhjemme, der var god til at sige, at ”Nu skal du altså ind og ligge på den sofa og slappe lidt af” fortsætter hun.
LÆS OGSÅ: Afsløring: Det sker der med kagerne fra ‘Den store bagedyst’
Julianes mand, Rene, er mekaniker og arbejder med lastbiler på et autoværksted i Herning. Parret blev gift for tre år siden på den lidt specielle dato 7-9-13.
- Det var slet ikke meningen. Vi vidste bare, at vi gerne ville giftes den syvende, og så passede det lige med september, og så opdagede jeg det bagefter, siger Juliane.
Juliane og Rene holdt bryllupsfest på Rydhave Slot, hvor de for 12 år siden blev kærester under deres efterskoleophold.
LÆS OGSÅ: BAKING NEWS: Sådan bliver 500 ansøgere til 10 deltagere
Det hele går lidt langsomt
Mille er samtidig med at være parrets første barn også det første barnebarn og oldebarn på Julianes families side, og det har vakt stor begejstring i familien, der har fuldt bakket op om Julianes deltagelse i 'Den store bagedyst' under hendes graviditet.
- De syntes, at det var friskt. Så de bakkede mig op og sagde, at jeg skulle lytte til min krop. Vi er vestjyder, så vi tager det, som det kommer. Vi er nede på jorden! siger Juliane.
Også rollen som mor er bagedystdeltageren faldet godt til ro i, selvom hun lige skal vænne sig til, at tingene går i et andet tempo.
- Det sværeste har været at geare ned efter bagedysten. Der er ingen stress og jag. Om du sidder stille i to timer eller fire timer, det er lige meget. Det hele går lidt langsomt, nu hvor det er på en andens præmisser, siger Juliane til HER&NU.
LÆS OGSÅ: Sidste års vinder af ‘Den store bagedyst’: Sådan går det i dag
Se Julianes søde datter på billedet herunder.
Artiklen er oprindelig bragt på herognu.dk.
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.