Bag om 'Paradise Hotel': Sådan foregår det

Produktionen bag 'Paradise Hotel' løfter nu sløret for en række faktuelle ting om optagelserne af programmet.

Vidste du, at 'Paradise'-deltagerne skal op hver morgen klokken 08.30? Eller hvor mange kameraer, der egentlig skal til for at optage programmet?

Realityportalen.dk er netop nu i Mexico for at følge med i optagelserne af 'Paradise Hotel 2016', og i den forbindelse fik vi 'Paradise'-producenten, Jacob Juhl, til at afsløre sjove facts om programmet.

- Der skal mange mennesker og planlægning til at optage 'Paradise Hotel'. Faktisk er vi hele 71 mennesker inklusiv teknikkere, der står bag programmet. Dette er regifolk, produktionsfolk, lyd, foto og journalister. Og så har vi hele 42 overvågningskameraer sat op - uden nogen blinde vinkler, afslører Jacob Juhl overfor Realityportalen.dk og fortsætter:

- Deltagerne filmes 24 timer i døgnet, så det kan siges at være et fængsel - men på den gode måde. Et 7-stjernet fængsel. Og vi filmer præcis det antal dage, som der er i tv. Det ender så ud i 4000 timers fjernsyn, som så skal laves om og klippes ned til 20 timer.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-deltager får barberet røvskægget af

'Vi styrer alkoholen'

Når 'Paradise Hotel' hvert forår ruller over skærmen, kan det godt se ud, som om deltagerne fester non stop og drikker, som det passer dem. Men sådan forholder virkeligheden sig ikke.

- Der er fest og farver hver aften, men det er os, der styrer alkoholen. Vi bestemmer, hvornår baren skal åbnes, og hvis vi synes, at der er blevet drukket for meget, så får vi en tilrettelægger ind at sige, at så er det slut. Vi sender også deltagerne i seng, hvis vi synes, de skal det, forklarer Jacob og uddyber:

- Faktisk har deltagerne også en mor og far på hotellet. Vi har tre personer til dette tilknyttet, som er sammen med deltagerne, før de kommer ind, og når de er derinde, som hjælper dem med alle mulige ting. De rådgiver også deltagerne med sminke og hår. Vi vil jo gerne have, at de skal se pæne ud, og at de gør sig så lækre, som de selv synes, at de kan være.

Se billeder bag produktionen øverst i artiklen.

LÆS OGSÅ: SE KLIPPET: Rikke Gøransson får lavet ‘Paradise’-hår

Følg med her og på vores Facebook-side og vores Instagram, når Realityportalen senere på ugen afslører 'Paradise'-deltagerne for 2016.