Paradise Hotel (Foto: Realityportalen)

Bag om 'Paradise Hotel': Så meget er planlagt

Nu løftes sløret for lidt af det, der sker, når kameraerne ruller under optagelserne til 'Paradise'.

Netop nu er Realityportalen.dk i Mexico, hvor vi senere på ugen skal møde deltagerne til næste sæson af 'Paradise Hotel'.

Mens vi venter på at få afsløret det nye startcast, fik vi i går lov til at komme med bag kameraerne og høre lidt om, hvordan det hele egentlig foregår. Bestemmer TV3 deltagernes tøj? Skal de råbe "der er breeev"? Og hvor meget er egentlig planlagt på forhånd?

- Kun de faste rammer er planlagt. I sidste sæson eksperimenterede vi faktisk med, at hvis deltagerne nu ikke gjorde så mange sjove ting, så havde vi nogle ting, de kunne finde på. Men det gik vi rigtig hurtig væk fra, fordi det fungerer bedre, at tingene er ægte. Istedet for at vi smider en badebold ind eller laver en konkurrence, så finder de selv ud af, hvad der skal ske, siger Mads Lindemann, som er redaktør på programmet.

- Deltagerne laver alligevel egne regler, hvis vi siger, de skal gøre noget. Og det er vigtigt for os, at det er virkeligt, det der sker. Vi siger heller ikke: Nu skal I feste eller det tøj, skal I have på. De lægger også selv makeup og styler sig osv. Alt skal gerne afspejle deres personlighed.

LÆS OGSÅ: TV3 snød pressen: ‘Paradise’-vært gemt væk

Flere ansøgere end medicinstudiet

Deltagerne på programmet filmes 24 timer i døgnet, så de har kun mandag-torsdag i deres uger på hotellet. De får også at vide, at de altid skal have mikrofon på - undtagen når de er i poolen, hvor der er sat andre mikrofoner op. Det kan derfor virke som et slags luksus-fængsel, men der er bestemt ikke mangel på ansøgere.

- Jeg kan ikke huske det præcise tal på, hvor mange der er til casting til programmet, men det er RIGTIG mange. Bare sidste år var der flere, som søgte til programmet, end folk der søgte til medicinstudiet. Og det er ikke blevet færre, forklarer Mads og fortæller, at deltagerne efterhånden har helt tjek på programmets rammer.

- For eksempel får deltagerne ikke at vide, at de skal sige "der er breeev". Det behøver de egentlig ikke at gøre, men det kommer af, at de har set 'Paradise' i så mange år nu, så når der kommer et brev, siger de det faktisk helt af sig selv.

LÆS OGSÅ: Bag om ‘Paradise Hotel’: Sådan foregår det

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: ‘Paradise’-babe er blevet single

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.