'Badehotellet'-stjerne afslører nyt job

En drøm er gået i opfyldelse hos den tidligere 'Badehotellet'-skuespiller, som til maj kan føje en ny titel til sit CV.

Hos den 31-årige skuespiller Rosalinde Mynster er en drøm gået i opfyldelse. Hun har, siden hun var barn, haft lyst til at skrive bøger, og nu er den drøm ført ud i livet.

Artiklen fortsættes under videoen med Merete Mærkedahl, der fortæller om sæson 9 af 'Badehotellet'... 

LÆS OGSÅ: Amalie og Mikkel klar: Vil have hjælp til at få en dreng

- Til maj debuterer jeg som forfatter på Gyldendal. 'Min Fars Stemme' er en erindringsroman om at have en syg forælder og et portræt af min far. Om at blive voksen - om familie og sorg og mest om kærlighed, fortæller Rosalinde Instagram.

Hun takker alle, der har støttet hende på sin vej til at nå dertil, hvor hun kan skrive forfatter på sit CV.

LÆS OGSÅ: Efter 70 år i Vedbæk: Janni og Karsten melder ud om flytning

- Siden jeg var lille, har jeg gerne ville skrive bøger, og den første er helt igennem til Søren, som lærte mig så meget om ordets kunst. Tak til min familie og de gode kræfter på Gyldendal, som lader bogen udgive på en så omsorgsfuld måde, slutter den tidligere 'Badehotellet'-skuespiller sit opslag.

Samtidig med at Rosalinde Mynster i 2014 fik sit store gennembrud som Fie i ‘Badehotellet’ blev hendes far, Søren Spanning, alvorligt syg. Han blev ramt af en blodprop i hjernen, og da han vågnede efter en måned i koma, var han lammet i venstre side af kroppen. Efter seks års sygdom døde Spanning i februar 2020 i en alder af 68 år.

Rosalinde medvirkede i 'Badehotellet' i fem sæsoner. Derudover er hun kendt for sin rolle i film som 'Sandheden om mænd', 'To verdener' og 'En kongelig affære'.

LÆS OGSÅ: Malte Ebert i dyb depression