Babs afslører: Derfor er det slut med Biggie

De to konger havde et godt øje til hinanden, men det er fortid, efter de er kommet ud af 'Konge'-huset.

Det blev både til kærlige blikke, flirt, konge-knald, drama og skænderier mellem Biggie og Babs i 'Kongerne - helt til hest'. Men efter kameraerne er blevet slukket, så er det ikke blevet til mere end en 'Konge'-flirt mellem Sarah Skou Christensen og Jonas Daniel Willmann.

- Det, jeg godt kunne lide ved ham derinde, var hans charme, og så hvilede han meget i sig selv, hvilket gjorde, at jeg blev glad for ham inde i huset. Men der er flere grunde til, at det har ændret sig, og det ikke kunne blive til mere, efter vi er kommet hjem. Flirten er lukket herude, siger Babs til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: Dolken tilbage i ny sæson af 'Kongerne'

Vil have noget seriøst

Til Realityportalen.dk har Biggie tidligere fortalt, at han faldt for Babs' fjollede og lidt klodsede personlighed.

- Babs og jeg vil nok altid gerne have et godt øje til hinanden. Men på kæresteplan er der ikke noget mellem os, sagde Biggie dengang.

Den udmelding er Babs enig i.

- Vi snakker stadig fint sammen. Men når jeg vil have en kæreste, er det noget mere fast, jeg går efter.

LÆS OGSÅ: Knaldedrama i 'Kongerne': Banditten eksploderer

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.