'Årgang 0'-søskende har aldrig været tættere
Selvom om Rachel og David ikke har set hinanden i et år, har det ikke ændret på forholdet.
Familen Ellebye behøver ikke længere tælle måneder til Rachel igen er på dansk jord. Hun kommer nemlig hjem den 18. juli, og der er dermed under en måned til, at familien atter er samlet.
Det er dog kun for en stund. Theresia har fået job i Sydslesvig, og hende og Lars flytter derfor syd for grænsen, og Rachels storebror David er også på vej ud i verden.
- I sommerferien skal jeg først til England over til nogle venner af familien. Derefter flyver jeg til London, og så skal jeg videre til Portugal for at besøge nogle venner der, fortæller til Realityportalen.dk David og fortsætter:
- Jeg skal også rundt i Danmark sammen med CISV, som er den forening, Rachel rejste en del med, inden hun tog til Argentina.
Men det er som sagt også sommeren, hvor Rachel kommer hjem efter et år i Argentina, og det vil David også gerne fejre.
- Jeg glæder mig meget til, at hun kommer hjem. Jeg tror, vi skal en tur i Tivoli, det er jo en meget dansk ting, fortæller David.
LÆS OGSÅ: ’Årgang 0’-David: Derfor er mit hår så langt
Kommet tættere på hinanden
Selvom søskendeparret har været på hver sin side af kloden i et helt år, mener David, at Rachels udlandsophold har gjort styrket deres forhold.
- Vi var meget tætte, allerede inden hun tog afsted, men vi er blevet endnu tættere af, at vi begge to har været et år på udveksling, og derfor har oplevet nogle af de samme ting, fortæller David, som selv var et år i Brasilien.
LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0’-Rachel og David: Sådan har vi det med flytningen til Tyskland
De har holdt kontakten over Skype, men det er først i slutningen af Rachels ophold, at de har snakket meget sammen.
- I starten ringede jeg ikke særlig meget til hende, vi skrev selvfølgelig sammen, men da jeg var på udveksling, oplevede jeg selv, at det var nemmere at blive en del af 'det nye liv', når man ikke hele tiden blev mindet om det derhjemme. Men nu, hvor hun har fundet venner og kommet godt ind i familien, taler vi mere sammen, fortæller David.
David og Rachel kommer også til at være tætterepå hinanden det næste års tid, da Rachel begynder på Birkerød kostskole, hvor David allerede går i 2.g.
- Det bliver rigtig dejligt, at Rachel kommer herop. Det er skønt heroppe. Jeg kigger ud af vinduet og ser den smukkeste udsigt, folk heroppe er søde og lærene er dygtige - og maden er helt fantastisk, fortæller han.
LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0’-Stephanie jubler: Jeg blev så glad og hoppede rundt
LÆS OGSÅ: ’Årgang 0’-mor: Min kavalergang er ikke dyb nok
LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0’-mor på besøg hos Dronningen
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendiss