'Årgang 0'-Rachel: Derfor er mine forældre endnu ikke flyttet til Tyskland

Selvom det var meningen, at Rachels forældre skulle flytte til Tyskland sidste år, bor de stadigvæk i huset i Aabenraa.

I september 2016 blev det afsløret, at 'Årgang 0'-Rachels forældre ville sælge huset i Aabenraa og i stedet flytte til Tyskland. Årsagen var, at mor-Theresia havde fået arbejde som præst i byen Tarp i Sydslesvig. Far-Lars ville dog stadigvæk beholde apoteket i Aabenraa, da det kun tager cirka en halv time i bil hver vej.

Theresia blev formelt sat ind i jobbet som præst den 30. oktober 2016, og herefter var det planen, at parret skulle flytte ind i præsteboligen i Tyskland sidst i 2016 eller i starten af 2017, når det var blevet renoveret. Nu skriver kalenderen dog 2018, og Theresia og Lars bor stadigvæk i Aabenraa.

- Det er lidt forvirrende det hele. Planen er jo, at de vil flytte, men boligen er ikke klar endnu. Der er slet ikke sket noget med den, siden man så min mor vise mig boligen i sidste afsnit af 'Årgang 0', forklarer Rachel og fortsætter:

LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0’-Rachel forlader Danmark igen

- Boligen skal enten renoveres eller rives ned, så der kan bygges noget nyt på, før mine forældre kan flytte ind. Og intet er sket endnu. Heldigvis har mine forældre det dog stadigvæk fint med at være hjemme i Aabenraa. Så vi må se, hvad fremtiden viser. Indtil videre er der ingen flytning lige foreløbig.

Familiens hus i Aabenraa blev sat til salg tilbage i oktober 2016, men er stadigvæk ikke blevet solgt. Se husets salgsopstilling HER!

LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0’-Rachel og David: Sådan har vi det med flytningen til Tyskland

LÆS OGSÅ: Tv-instruktør afslører: Slut med ‘Årgang 0’-serien, som vi kender den

LÆS OGSÅ: Realitystjerne taler ud om hårdt år: Jeg er stadig i dyb sorg