'Årgang 0'-mor: Jeg er en faldskærmsmor
Theresia Treschow-Kühl er mor med stort M, men hun mener bestemt ikke, at Rachel og David er curlingbørn.
Theresia Treschow-Kühl fra 'Årgang 0', som er mor til datteren Rachel og sønnen David, er lige nu et sted i livet, hvor børnene er ved at flyve fra reden, og hun skal til at give slip. 'Årgang 0'-moderen vil dog ikke betegne sig selv som en curling-mor, men vælger i stedet at bruge et helt andet ord om sin rolle som mor, fortæller hun i et interview med TV2.
- Jeg er mor med stort M, der tager ansvar for mine unger – uden at curle for dem. Jeg plejer at sige, at jeg er faldskærmsmor, fordi jeg gerne sparker mine unger ud fra reden. Dog med faldskærm på, fortæller Theresia Treschow-Kühl til TV2.
Mor-rollen betyder meget for Theresia Treschow-Kühl, men hun har samtidig accepteret, at man også skal kunne give slip.
- Det er en meget vigtig rolle for mig at være mor, fordi vores børn er superønskebørn. De første år er forholdet jo nærmest symbiotisk mellem mor og barn, og derefter skal man give mere og mere slip på dem, forklarer Theresia Treschow-Kühl til TV2.
LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0’-mor bortfører datteren: Tøsetur til New York
Mobilen er en stor udfordring
Theresia Treschow-Kühl gør meget ud af at lære Rachel og David om både politik, kunst, kultur og de kristne værdier. Men noget af det vigtigste for hende er at være til stede, og hun opfordrer andre mødre til at gøre det samme.
- Jeg ser alt for mange mødre begravet i deres telefoner, mens deres børn hopper rundt på tungen for at få opmærksomhed. Læg den nu. Det går så hurtigt, og de bliver så hurtigt store, siger Theresia Treschow-Kühl til TV2.
For 'Årgang 0'-moderen handler det om at nyde tiden med børnene, og det er derfor vigtigt at huske på, at man ikke kan nå det hele som forældre.
- Samtidig vil mange forældre det hele i dag, og det kan man bare ikke. Men det betyder jo ikke, at livet går i stå. Mange blive skilt, fordi de ”har glemt hinanden, og der ikke var plads til dit og dat”, men vent nu bare nogle år, så får I tiden tilbage til hinanden, fastslår hun.
Se billederne af familien øverst i artiklen.
LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0’-Emma: Derfor holder jeg pause fra programmet
LÆS OGSÅ: Husker du Mathilde fra ‘Årgang 0’? Så smuk er hun blevet
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.