'Årgang 0'-Mathilde forklarer sig: Derfor står vi frem nu

Den tidligere 'Årgang 0'-stjerne åbner nu op for, hvorfor hun og familien efter så mange år har valgt at stå frem.

Det var til stor sorg for de mange 'Årgang 0'-seere, da Mathilde Beuschau og hendes familie valgte at trække sig fra det populære TV 2-program i 2007. Årsagen var, at Mathildes forældre, Martin og Louise, syntes det var blevet for meget for familien med de rullende kameraer og de mange henvendelser, de fik, når de blev genkendt i byen.

I januar 2017 valgte Mathilde dog at stille op til et eksklusivt interview med Realityportalen.dk, hvor hun fortalte, hvordan det var gået hende og familien siden programmet, og nu, et år senere, har 18-årige Mathilde takket ja til interview med flere andre medier samt et længere videointerview til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: Det vidste du ikke om ‘Årgang 0’

LÆS OGSÅ:  Dansk realitydeltager i retten: Tiltalt for at tæve datteren i årevis

Nu fortæller Mathilde, hvorfor hun nu har valgt at stå frem i medierne efter så mange år væk fra tv-skærmen:

- Der er jo mange, der har spurgt ind til, hvad der er sket i vores familie, da der er mange, der fulgte os. Og jeg kunne godt tænke mig at give dem svar på det. Efter vi er stået frem, er der også mange, der er blevet rigtig glade for det, og det er også derfor, vi er fortsat med at snakke med flere medier, fortæller Mathilde til Realityportalen.dk og uddyber:

- Det interesserede mig også lidt at komme på kamera igen, fordi det er så længe siden sidst. Jeg var jo ret ung, da vi stoppede, så jeg synes, det er spændende at prøve igen. Jeg snakkede også med mine forældre om, hvorvidt jeg skulle stå frem, så det er noget, vi har snakket meget om. Også i forhold til, hvad jeg skulle sige, og hvad jeg ikke skulle sige. Men det var mig, der godt kunne tænke mig at gøre det.

Se hele interviewet med Mathilde øverst i artiklen.

LÆS OGSÅ: Linse flytter til Spanien: Dét betyder det for ‘Familien fra Bryggen’

LÆS OGSÅ: HER ER PRISEN: Dét koster det at bo hos Linse