(Foto: Henrik Dam Nielsen)

'Årgang 0'-familie flytter fra Danmark

Der sker ting og sager med familierne fra 'Årgang 0'.

50-årige Theresia Treschow-Kühl fra 'Årgang 0' skal, efter 9 års pause, til igen at arbejde som præst.

- Jeg blev på et tidspunkt af en veninde spurgt, om jeg ville holde en barnedåb her i foråret. Det sagde jeg ja til, og min mand Lars spillede samtidigt orgel under dåben, fordi der ikke var nogen organist, der kunne spille den dag. Og på et tidspunkt vendte Lars sig om mod mig og sagde: Du skal tilbage og være præst, udtaler Theresia til ekstrabladet.dk.

"Vi glæder os"

‘Årgang 0’-Rachel afslører: Sådan går det i Argentina

Jobbet ligger i Tarp i Sydslesvig, men det gør ikke familien noget.

- Det glæder jeg mig helt vildt til. Det er en super spændende udfordring, som jeg tager meget seriøst. Og det er uhyre interessant at jeg nu skal være præst for det danske mindretal i Sydslesvig.

Rachel er i øjeblikket på udveksling i Argentina, og storebror David er netop begyndt på en kostskole i Birkerød, hvor han også bor, så der er ikke noget, der holder Theresia og far Lars fra at flytte. Dog beholder Lars sit apotek i Aabenraa.

- Det tager ikke mere end en lille halv time at køre den strækning. Så det bliver slet ikke noget problem, siger Lars til ekstrabladet.dk.

‘Årgang 0’-Rachel: Det kalder mine argentinske venner mig

Lars må droppe sin politiske drøm

Men selvom Lars ikke er nødsaget til at vende ryggen til sit apotek, så er flytningen ikke helt uden konsekvenser for den samfundsinteresserede 'Årgang 0'-far.

Det har sat mine parlamentariske planer på standby. Jeg kan jo ikke bo i Tyskland og så stille op i Danmark, og det ville jo være åndssvagt at beholde huset bare for det, siger Lars Ellebye til HER&NU.

Theresia bliver formelt sat ind i jobbet som præst d. 30. oktober ved en festgudstjeneste, men præsteboligen i Tyskland lidt renovering, før parret kan flytte ind. Så Lars og Theresia regner først, at de kan overtage boligen sidst på året eller i begyndelsen af 2017. Men huset i Aabenraa skal sættes til salg, når de har fået den nye bolig, og barndomshjemmet vil altså formodentlig være solgt, når Rachel vender hjem fra Argentina til sommer.

David fra 'Årgang 0’-stjerne starter på kostskole

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.