'Årgang 0'-Emma: Derfor holder jeg pause fra programmet
Emma og hendes forældre taler nu ud om, hvorfor de har valgt at holde pause fra 'Årgang 0'.
Tilbage i maj blev det afsløret, at Emma fra Tarm ikke er med, når 'Årgang 0' ruller over skærmen i år. Familien fortalte dengang, at de havde brug for ro og ikke havde det nødvendige overskud til at blive fulgt af kameraerne. Nu uddyber de lidt nærmere, hvorfor de har valgt at holde pause fra programmet.
- Der har været flere grunde til, at jeg har valgt at holde pause med programmet. En af grundende er, at jeg har fået en knæskade, så jeg har haft mange smerter de sidste halvanden til to år. Det har så gjort, at jeg ikke har kunnet spille fodbold og komme på efterskole, fordi jeg har ondt i det hele tiden, siger Emma til TV2.
- Det gav hende godt nok et knæk, for det var noget, som hun havde set frem til. Så alt overskuddet var væk, forklarer Emmas far, Poul Erik.
LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0′ afslører: Det kommer du til at se i 2016
Lillebror Simon har fået en diagnose
Emmas knæskade har dog ikke været den eneste grund til, at familien har haft brug for tid uden et filmende kamera i nakken. Emmas lillebror Simon har nemlig også haft en svær tid.
- Simon har haft det rigtig svært og har tumlet med nogle andre problemer end måske så mange andre. Han er blevet udredt på sygehuset i Herning og har fået en Asperger-diagnose, som er en form for autisme, forklarer Emmas mor, Lene.
- Det er noget, som man for hans vedkommende skal lære at leve med, og det kan man sagtens, hvis man får nogle værktøjer, fortæller Poul Erik, og Lene tilføjer:
- At vi har to børn, der har noget at kæmpe med, gør, at der er rigtig meget brug for ro, så også vi kan lade op og få noget mere overskud.
Familien afviser dog bestemt ikke, at de vender tilbage til programmet næste år.
Se klippet nedenfor, hvor Emma og familien fortæller om, hvorfor de holder pause fra programmet:
Emma og hendes familie har været med siden første sæson af Årgang 0, men i år har de, som nævnt tidligere, valgt at... Opslået af Årgang 0 på 30. december 2015
Se billeder af familien øverst i galleriet.
LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0′-Emma taler ud om året, der er gået
LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0′-far: Jeg forstår Emmas beslutning
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.