’Årgang 0’-David: Svært at undvære Rachel
Storebroren til ’Årgang 0’-deltageren savner sin søster.
Imens lillesøster Rachel nyder sit livs eventyr på sit udvekslingsophold i Argentina, sidder storebror David tilbage på kostskolen i Birkerød. De to ellers meget tætte søskende har derfor ikke megen kontakt.
- AFS (udvekslingsbureauet Rachel rejser med, red) har ret strikse regler. Man skal undgå at tale for meget med hinanden, fordi det meget hurtigt fører til hjemve, desværre. Så jeg prøver ligesom at undgå at skrive alt for meget med min søster, siger David til Realityportalen.dk.
‘Årgang 0’-Rachel om forældrenes “tweerking”: Mine venner synes, de er cool
'Vi er bedste venner'
Alligevel er der selvsagt kontakt omkring højtiderne, og Rachel og David har da også Skype-samtaler og beskedudvekslinger om, hvad der sker i deres liv. Selvom David er fortrolig med præmissen, er det alligevel svært for ham at undvære Rachel.
- Selvfølgelig. Jeg elsker da min søster. Vi er bedste venner. Og det hører jo med til, at man elsker sin søster: Man tager hensyn har og respekt for, at hun er et andet sted, og at hun er i en meget speciel situation lige nu. Så hun også har plads til at udfolde sig 100 procent, siger David og fortsætter:
- Jeg har det egentlig ret fint med det, fordi jeg jo selv har stået i fuldstændig samme situation. Så længe jeg ved, at hun har det godt, så er det egentlig det vigtigste for mig, siger han og refererer til sit eget udvekslingsophold i Brasilien.
LÆS OGSÅ: Sådan gik det Rachel og fyren fra Luxembourg
Rachel stråler hos sin nye familie
Af og til må David holde sig selv tilbage, når han får lyst til at skrive til søsteren. Dels på grund af tidsforskellen men også af respekt for Rachels nye liv.
- Det er jo netop, fordi hun er i en ny familie. Og hun er datteren af familien - ergo har hun allerede en ny søster, og så skal jeg ikke gå ind og lege storebror hele tiden.
Trods sine egne erfaringer med at være på udvekslingsophold og fornøjelsen ved at blive en del af en ny familie, som han bestemt også under sin søster, har David det nu også helt udmærket med, at Rachel vender tilbage til den gamle.
- Jeg savner hende rigtig meget. Det gør jeg, og jeg glæder mig også til, at hun kommer tilbage til Danmark. Men samtidig glæder jeg mig også rigtig meget på hendes vegne, fordi hun har det så godt, som hun har det i Argentina. Og hver eneste gang, jeg har talt med hende, så har hun bare strålet og været så glad, afslører David for Realityportalen.dk
LÆS OGSÅ: Det så du ikke på tv: Mor-Theresia fortæller om Rachels svære tid
LÆS OGSÅ: 'Årgang 0’-Rachel: Så lange er mine skoledage
Du kan se ’Årgang 0’ hver tirsdag kl. 20:00 på TV 2.
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.