Foto: Privat

Årets babe: Havde ikke forventet at vinde

Geggo vandt titlen som årets reality-babe 2014, og det kommer bag på hende.

Stemmerne er talt op, og det blev Stephanie Geggo fra 'Familien fra Bryggen', der løb med titlen som årets babe med 18 procent af stemmerne, og det er en sejr, der kommer bag på den smækre prinsesse fra Bryggen.

- Jeg er meget overrasket, jeg synes personligt, at jeg var oppe imod nogle lækre madammer, så jeg havde max forventet en 3. plads - ih altså, hvor er det dejligt, jubler hun og fortsætter:

- Der er da ikke noget skønnere end at blive bekræftet i, at man gør det godt - både udenpå og indeni. Så titlen betyder vel, jeg er en laber larve, måske endda den labreste i reality-verdenen, og det er stor den verden, så jeg er jolly-lolly happy!

LÆS OGSÅ: Forelsket Geggo: Jeg er lykkelig

Sådan er en babe...

Og der er god grund til at være glad, selvom 18 procent af stemmerne måske ikke lyder af meget, så er det en sikker sejr med godt og vel 500 stemmer ned til nummer 2 - Lisa fra 'Robinson Ekspeditionen', som ligger næsten side om side med Tina Maria fra 'Paradise Hotel', som indtager tredjepladsen.

Men vinderen blev altså den seje pige fra Bryggen, som det næste år kan skrive titlen som årets babe på sit CV. Men hvad kendetegner en babe?

- En babe er vel en pige, der er dejlig at se på, som klæder sig ordentligt og har god smag, uden det klassiske slutty look og forbavsede øjenbryn. Ej, det var nok mere min personlige mening. En babe er en lækker-las af en diva - mig, slutter hun med et smil.

Tillykke til Geggo, vi vil glæde os til at se mere til årets babe, når 'Familien fra Bryggen' vender tilbage til tv-skærmene.

LÆS OGSÅ: Geggo dumper teoriprøven

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.