Annonce: 5 Do’s og Don’ts på første date – hvor mange kan du sætte flueben ved?
Fagre nye dating-verden. Spillereglerne inden for dating har i løbet af de sidste par år ændret sig markant.
Flere og flere dating-apps popper op i app-store – nogle dog med større succes end andre. Men en af de dating-apps der gør det godt, er den franske dating-app Happn. Antallet af Happn-profiler stiger dagligt, og siden datings-app’ens fødsel i starten af 2014 er der i dag over 13 millioner Happn-daters på verdensplan. Happn er en geo-baseret dating-app, der åbner med en slags opslagstavle over alle de søde hunkøn, som du inden for det sidste stykke tid har passeret på din vej.
Allerede når du opretter en Happn-profil, synkroniserer den med det samme dine oplysninger og billeder fra Facebook, og godt 30 sekunder senere er du officielt Happn-bruger. Her vil app’en allerede have registreret, hvilke piger du har overhalet på vej til arbejde eller stået i kø med nede i det lokale supermarkedet. Og den vil tilmed fortælle dig, hvilke af disse piger der lige nu er i en radius af 250 meter.
Synes du, at det ser spændende ud, trykker du blot på hjertet under billedet. Gør hun det samme med dig, åbnes der i det næste et chatvindue, og I kan nu aftale en drink eller en kaffe, en gåtur om søerne eller en middag på en restaurant.
Happn formår altså at forene klassisk gammeldags dating med den moderne app-dating. Det kræver ikke længere en ekstra øl at henvende sig til hende den søde med krøllerne til koncerten. Nu kan du bare prikke med et lille uskyldigt hjerte. Dermed har Happn, udover det geografisk aspekt, også et real-time element med, der differentierer den fra mange af de andre dating-apps.
Det betyder dog, at du potentielt set har langt flere første dates i vente, hvorfor vi med kyndig vejledning fra livsstilsmagasiner, psykologer (og bitre erfaringer) er kommet frem til 5 vejledende og essentielle Do’s og Don’ts på den første date.
1. Do’s - Gør noget ud af dig selv
99 % af gangene har hun gjort lidt ekstra ud af sig selv, inden I mødes. Altså er det forventet, at du gør det samme. Og nej, du skal ikke gå all-in i din lyseblå smoking med læderfrynser, når I blot har aftalt en kaffe ved søerne. Bare et bad, en deodorant og et sæt tøj, der viser, at du tænkt over det, og som passer til det sted, I har aftalt at mødes. Hun kommenterer det måske ikke, men din indsats går aldrig ubemærket hen.
1. Don’ts - Hold igen med lumre hentydninger
”Fryser du? Jeg mener, nu har jeg siddet og klædt dig af med øjnene de sidste 20 minutter”, og andre blink-blink-replikker - som kun ville virke i en kitschet James Bond-film fra 70’erne - virker bare ikke på en bænk i Frederiksberg Have. Jo flere lummer-hentydninger du kommer med, jo mindre er chancen for, at du reelt set kommer til at klæde hende af.
2. Do’s - Lyt, bare lyt
En tendens, vi mænd har, er, at vi snakker, når vi er nervøse. Det er John Grays, psykolog og forfatter til kønsbiblen ’Mænd er fra Mars Kvinder er fra Venus’ observation. Han mener, at vi som mænd skal kæmpe mod vores instinkt til at afbryde, når hun snakker. Lyt, bare lyt.
2. Don’ts – hold igen med at snakke om dig selv
Den ligger i forlængelse af ovenstående. Mind dig selvom at du ikke sidder og ser fodbold med drengene, og at der derfor ikke kører en usagt konkurrence om, hvem af jer der kan trumfe med den anden med den fedeste historie om sig selv. Fortæl lidt om dig selv, ja, men sørg for at være interesseret og spørge ind til hende.
3. Do’s – spørg ind til hende
Og det leder os til næste punkt. For selvom det burde være indlysende, så er der – ifølge kvinderne – overraskende mange mænd, der ikke får spurgt ind til deres date. Spørg nu bare ind til hende!
3. Don’ts – Vær positiv og tålmodig
Det kan godt være, at der rent faktisk var et hår i din suppe, men det er ikke på den første date, at du laver den store scene og kræver personalet afskediget. Generelt er der points at hente, hvis du ikke er negativ over ting på første date. Hold dig fx fra sætninger der starter med ”Ej, men jeg synes, det er så latterligt, når….” Vær positiv og tålmodig – også selv om der er hår i maden.
4. Do’s - Vær en gentleman
Ja, det kan måske godt virke lidt corny at holde døren, trække stolen ud og alle de andre ting, som Morfar gjorde, da han i 1930’erne ville liste sig ned i mormor-trusserne. Men igen: Det er indsatser, der ikke vil gå ubemærket hen.
4. Don’ts – hold igen med at please
Okay, nu bliver forvirringen måske total. For du skal heller ikke overdrive din indre ”gentlemand”. Mange mænd forveksler gentleman-rollen med en ”pleaser-rolle”, hvor de bliver for omklamrende, snakker hende efter munden og kommer med den der om hendes far, der må have været en tyv (wauw, alle de stjerner i dine smukke, funklende øjne…). Gør du det, kan du efterfølgende se frem til at sende en lang række ubesvarede sms’er. Hvis du er for opsat på at ”please” hende, skriver psykolog og forfatter, John Gray, giver det hende hurtigt indtryk af, at hun nu skal investere mere af sig selv, end hun måske er klar til.
5. Do’s – hold det afslappet
Den første date kan i høj grad sammenlignes med en jobsamtale, men du skal prøve ikke at tænke på daten sådan. Tænk i stedet på den første date som et møde med en ven. Hold det afslappet og let. En øvelse: hvad ville en sammenbidt og krigstraumatiserede Vietnam-veteran snakke om på første date? Godt, nu snakker du om det helt modsatte!
5.Don’ts – Lad vær med at insistere på at tage regningen
Du tænker sikkert, at selvom hun siger nej til, at du betaler regningen, så mener hun jo nok ja. Mener, du er jo manden… Men nu skriver vi 2016, og foreslår hun selv at dele regningen eller endda helt betale den, så giv hende lov. Starter du en småpinlig diskussion, hvor du insisterer på, at manden da altid betaler, kan det hurtigt give bagslag. Kvinder er magtfulde og succesrige væsner, og ved at du insisterer på at betale for kaffen/drinks/middagen, så underkender du det faktum.