Anna Due: Sådan er det at være enlig mor
Når man ikke længere er to om at dele dagens pligter, så kan det blive en udfordring, når man samtidig har et barn at tage hensyn til. Hvordan klarer paradisoen den udfordring?
Tidligere i år valgte Anna Due og Martin Hjorth at gå fra hinanden, og det betyder, at Anna i dag bor alene med sønnen, Villian. Selvom hun nu er den eneste, som skal sørge for, at hverdagen hænger sammen, så har det ikke skabt udfordringer for hende, fortæller hun på sin blog.
- Det er ikke hårdt for mig at være enlig mor, eller jo nogle gange kan det da godt være hårdt, men jeg nyder det. Jeg ville selvfølgelig ønske, at vi kunne have fået det til at fungere, specielt for Villians skyld, men det kunne vi bare ikke, skriver paradisoen og uddyber:
- Mit og Martins samarbejde lige nu er bare så godt, så jeg føler mig ikke alene om det hele. Martin og jeg hjælper hinanden, og det er simpelthen fantastisk. Vi spiser stadig sammen engang i mellem, og vi kan stadig grine og have det sjovt.
LÆS OGSÅ: Frustreret Anna Due: Jeg er for tynd
Er mere selvstændig
Mens Martin og Anna stadig dannede par, sagde Martin altid, at hun støttede sig meget op af ham. Nu hvor Martin ikke længere er en del af hverdagen, kunne det give problemer for Anna, men sådan er det ikke blevet.
- Det har han nok haft ret i, men han var der jo også til, at jeg kunne gøre det, så hvorfor ikke udnytte det? spørger hun og understreger:
- Jeg har fundet ud af, at jeg faktisk er meget selvstændig. Mere end jeg lige havde regnet med. Nu skal alt gøres selv, og det gør jeg gerne, faktisk så elsker jeg det. Da jeg boede i huset, stod jeg for rengøring, mad, indkøb, vasketøj og så videre. Men nu er det selvfølgelig ALT, som jeg selv skal ordne, og det er helt fint. Jeg føler ikke rigtig, at noget har ændret sig. Jeg nyder bare tilværelsen.
LÆS OGSÅ: Anna Due i 'Masterchef' og 'Hvem vil være millionær'
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.