Foto: Privat/annadue.com

Anna Due har ikke glemt sin 'Paradise'-kæreste

De to paradisoer danner ikke længere par, men det betyder ikke, at de har glemt hinanden.

Ude af øje, ude af sind er ikke et ordsprog, som Anna Due kan nikke genkendende til. Godt nok bor hende og Martin Hjorth ikke længere sammen, men det har de gjort, og det har sat sit præg på Anna, som har en anelse svært ved at lægge fortiden helt bag sig. Martin har nemlig ændret Annas vaner.

- Jeg stod og lavede mad, og aftensmaden stod på karrykartoffelsalat med squash-frikadeller og broccoli. Da jeg skulle blande løg og cremefraiche, kiggede jeg hurtigt på bøtten. Det var en cremefraiche med 6 procent fedt! I tænker nok, og hvad så? Men vent nu. Så kiggede jeg i køleskabet, og ALT derinde var med lav fedtprocent. Kød, mælkeprodukter og hvad ved jeg, og der er proppet med grøntsager, skriver Anna på sin blog.

LÆS OGSÅ: Anna Dues søn forbrændt

Martin ændrede vanerne

Landets sundhedsguruer vil med sandsynlighed klappe i deres hænder over paradisoens sunde valg. Men faktisk er det ikke Anna, der decideret har valgt indkøbene.

- Før Martin købte jeg altid den fede fløde og cremefraiche 38 procent, men den bryder jeg mig faktisk ikke særlig meget om nu. Martins vaner er simpelthen blevet til mine vaner, er det ikke underligt?

Anna har tidligere klaget over, at hun ikke kan tage på, men det er der nok en grund til, erkender hun.

- Så er det nok derfor, at jeg ikke rigtig har taget på endnu. Derudover er mit køleskab altid fyldt helt op, og vi når aldrig at få det spist. Det er også en vane, at jeg stadig køber ind til tre. Det er sjovt, at gamle vaner, som “jeg” ikke har brug for længere, hænger ved.

LÆS OGSÅ: Anna Due: Sådan er det være enlig mor

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.