Natascha og Anna (Foto: Privat)

Anna: Derfor slog jeg op med 'Paradise'-Natascha

Anna og Nataschas mundhuggeri udviklede sig pludselig til et stort og afgørende skænderi.

Natascha Cetiner, der var med i 'Paradise Hotel' i 2014, og kæresten Anna Sofie Vangsø er i dag lykkelig gift og fik i juli sønnen Mattheo sammen. Men de har ikke altid haft det nemt og været så sikre på deres kærlighed, parret gik nemlig spontant fra hinanden tilbage i december 2015, kun et halvt år inden deres bryllup, afslører Anna på sin blog.

-Vi skrev december i kalenderen og som så mange andre, kan jeg godt gå hen og blive lidt vinterdepressiv. Jeg havde gået og været møgirriteret på alt og alle i længere tid, men var egentlig ikke rigtig klar over, hvad der irriterede mig. Natascha og jeg boede på daværende tidspunkt hos min mor i en kortere periode, efter vi flyttede fra lejligheden i Hillerød, så det hele var lidt kaotisk og trængt, og vi trængte virkelig til et sted at slå os ned og få ro på, skriver Anna.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-babe gravid tre måneder efter fødsel: Det var ikke planlagt

Det hele kulminerede en aften, de var ude og køre en tur, hvor de havde diskuteret nogle småting, som pludselig voksede sig større og større.

- Da jeg har parkeret bilen eskalerer den her diskussion virkelig, og en fjer var pludselig blevet til fem høns. Lige pludselig var alting galt, og jeg kunne ikke finde noget som helst positivt i mit liv. Og så kom jeg til den konklusion, at Natascha og jeg nok bare var bedre tjent uden hinanden, fortæller Anna på sin blog.

LÆS OGSÅ: Tidligere paradiso dømt for bedrageri

Anna fortrød dog sin beslutning næsten med det samme, og hun brød grædende sammen, da hun kom hjem til sin mor. Hun indså, at hun måtte overtale Natascha til at snakke med hende.

- Næste morgen måtte jeg jo krybe til korset og ringe til Natascha – jeg tiggede og bad hende om, om hun ikke nok ville komme og snakke med mig. Det ville hun ikke til at starte med, og jeg kan SÅ godt forstå hende nu. Heldigvis lykkedes det mig at fyre nok kærlighedspladder af, til at hun overgav sig og kom hjem til mig, så jeg kunne fortælle hende endnu flere gange, hvor meget jeg fortrød det, jeg havde gjort, fortæller Anna.

De blev enige om at lægge det kortvarige brud bag dem, men Anna er ikke i tvivl om, at Natascha et eller andet sted altid vil være mærket af det. Læs hele historien på Anna Sofies blog her.

SE BILLEDET: 'Paradise'-Nataschas søn døbt

LÆS OGSÅ: Ung mor afslører: Aborterede efter slag i maven