Angelinas far om sexscener: Det er klamt!
75-årige Jon Voight spiller rollen som sexglad far i krimiserien "Ray Donovan", men det huer ham ikke længere at smide tøjet.
I en alder af 75 forventede skuespilleren Jon Voight egentlig, at det var slut med at smide tøjet foran kameraet i hede sexscener. Men så fik han tilbuddet om at medvirke i den amerikanske krimiserie "Ray Donovan". Serien handler om privatdetektiven Rays hektiske tilværelse som fixer for et advokatfirma med celebrity-klienter.
Her spiller Jon Voigt, der har far til skuespillerinden Angelina Jolie, rollen som Rays kriminelle og festglade far, Mickey, der har mere end almindeligt svært ved at holde fingrene fra fristende kvindekroppe. Selv mener den Oscar-vindende skuespiller imidlertid, at han har nået udløbsdatoen, når det gælder sexscener.
- Det er klamt. Du tager en gammel mand og smider ham ind i en sexscene - helt ærligt!, siger han til E! Online.
LÆS OGSÅ: Jennifer Aniston drikker modermælk
Vi nyder det alle sammen
Ser man bort fra seriens pikante scener, er den rutinerede skuespiller dog godt tilfreds med sin medvirken i serien.
- Det er sjovt. Vi nyder det alle sammen, og de skuespillere, jeg arbejder med, er fantastiske, siger han.
Glæden var derfor stor, da det for nylig blev annonceret, at Showtimes historie om Ray Donovans strabadserende tilværelse også kan følges i en tredje sæson.
Krimiserien kan streames hos HBO Nordic.
LÆS OGSÅ: Angelina Jolie skal redde bryllup
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.