Ane Høgsberg og Esbern Syhler-Hansen er tilbage i 'Vild med dans'

De røg ud af 'Vild med dans' sidste fredag, men nu er parret altså tilbage.

Det blev desværre farvel til komiker Ane Høgsberg og partner Esbern Syhler-Hansen i sidste fredags udgave af 'Vild med dans'. Men parret er allerede tilbage i studiet.

- Det er dejligt at være tilbage, og vi glæder os til at se de andre. Vi har lige fået krammet lidt, og det var rigtig dejligt. Det er skønt at se folk igen, sagde Ane Høgsberg umiddelbart før showet.

LÆS OGSÅ: Her er SMS-koderne til ‘Vild med dans’

Det var tydeligt for enhver, at Ane Høgsberg var knust over sit farvel. Og det er hun stadig.

- Jeg er stadigvæk rigtig ked af, at vi røg ud, men jeg har brugt ugen på at være en masse sammen med min kæreste, min hund og mine gode venner. Og Esbern og jeg har ringet og snakket lidt, og han har beroliget mig og sådan nogle ting, fortalte hun.

LÆS OGSÅ: Det skal parrene danse i ‘Vild med dans’

Det er lidt af en omvæltning at være nydanser i 'Vild med dans', men Ane Høgsberg gik gerne al' smerten igennem igen.

- Jeg sagde til Esbern tidligere, at jeg ville give hele min højre arm for at have blå mærker de steder, hvor han har banket mig i løbet af de sidste uger, sagde hun før Esbern rettede hende

- Arg. Jeg holdt hårdt fast, så du ikke mistede balancen.

Ane Høgsberg afslører, at hun nu skal bruge sin tid på at lave en masse stand-up, bl.a. et nyt show. Og så får hun travlt i julefrokostsæsonen.

LÆS OGSÅ: Mille Dinesen er glad for ikke at være med i ‘Vild med dans’

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.