Amanda Sisses søn er startet i skole: Sådan gik første dag
Amanda Sisses søn William er blevet en skoledreng nu, og det kræver lidt tilvænning
Der var engang, hvor første skoledag var i august, og man startede i 0. klasse, men sådan er det ikke længere. Nu starter mange børn i ’før-skole’ i deres kommende SFO allerede i marts, april eller maj måned for at lave en langsom tilvænning til de nye omgivelser, og Amanda Sisse søns er et af de børn.
LÆS OGSÅ: Reality-babe vil udsendes til Afghanistan
Første skoledag er en stor dag, både for børn og forældre, så ’De unge mødre’-deltageren Amanda Sisse og hendes ekskæreste Jesper, som er far til William, havde begge taget fri hele dagen, så de rigtig kunne hygge sig både før og efter skole, men det var selvfølgelig lille William, som var allermest spændt.
- Når jeg spørger ham, for vi har jo snakket en del om det, siger han, at han er meget spændt, men også får lidt ondt i maven, fordi det er noget helt nyt og mange nye klassekammerater. Samtidig med at han skal sige farvel til den trygge børnehave og alle sine venner. Så det er nok lidt en rutsjebane tur for ham, fortæller Amanda Sisse til Realityportalen.dk.
LÆS OGSÅ: Natascha Linea tror ikke på lægerne
På trods af de mange snakke om skolen og den hyggelige morgen med både mor og far var det ikke helt nemt for seks-årige William, da han skulle vinke farvel.
- Den første dag, kan man godt sige pænt, var ikke en succes. Efter en halv times tid ville lærerne gerne være alene med deres nye elever lidt tid, og os forældre kunne enten vælge at blive på skolen eller gå helt og komme tilbage, når vi kunne hente dem igen. Så da Jesper og jeg skulle sige farvel til ham, startede han først med at klamre sig helt op til mig og blive meget genert, da jeg så endelig havde fået ham af mit ben, så kastede han sig i armene på Jesper og holdt rigtig godt fast. Så det endte med, at en af lærerne måtte gå hen og hjælpe med at få ham med ind til de andre – og han var ikke ligefrem glad, da vi var nødt til at gå, skriver hun på sin blog.
LÆS OGSÅ: Lykkelig Amanda Sisse scorer drømmejobbet
William blev hentet igen efter frokost, og her fortalte læreren, at William heldigvis havde haft en rigtig god dag - på trods af startvanskelighederne.
LÆS OGSÅ: Amanda Sisse: William savner de unge mødre
LÆS OGSÅ: Amanda Sisse: Skal vi deltage i 'De unge mødre' igen?
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.