Amanda Sisse: "William" var ikke førstevalg
Den unge mor er helt vild med navnet William, men havde hun bestemt, så havde hendes søn haft et andet navn.
Siden 2009 har navnet William toppet listen over de mest populære drengenavne i Danmark, og 2014-listen var ingen undtagelse. Men hvorfor er det lige, at William er så populært et navn? Realityportalen.dk har spurgt Amanda Sisse, der er mor til en William.
- Jeg tror, det er populært, fordi det er internationalt, og så er de ældre navne jo blevet ret populære - William er jo fra en lidt ældre generation. Og så er det jo bare et super lækkert navn, siger den unge mor til Realityportalen.dk.
Selvom William er det navn, som flest drenge er blevet døbt siden 2009, så betyder det ikke, at William er omgivet af navnebrødre, når han bevæger sig udenfor hjemmets fire vægge. Der er nemlig kun én William udover Amanda Sisses søn i børnehaven, fortæller hun.
LÆS OGSÅ: Amanda Sisse: Sådan går det med kærlighedslivet
William var et kompromis
Selvom Amanda Sisse er vild med navnet William og selvfølgelig også sin søn, så var han faktisk ikke kommet til at hedde William, hvis hun selv havde fået lov at bestemme.
- Hvis det stod fuldstændig til mig dengang, så havde William skullet hedde Valdemar eller Nemo. Men William kunne både Jesper og jeg blive enige om, siger hun og understreger:
- Og så var det også et af de navne, jeg var helt vild med.
LÆS OGÅS: Amanda Sisse er vild med traditioner
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.