Amanda Sisse fra 'De unge mødre'. (Foto: Krestine Havemann/SBS)

Amanda Sisse: Sommeren skal tilbringes i Danmark

Den unge mor tilbringer sommeren i det danske land sammen med sønnen William

Det danske sommervejr er desværre ikke altid til at regne med. 'De unge mødre'-stjernen Amanda Sisse håber dog på, at vejret i år holder nogenlunde tørt, da hun skal bruge sommeren herhjemme.

- Jeg skal bare arbejde denne sommer, da jeg har gang i nogle nye projekter, og bloggen kører forrygende, så der skal skrives løs og arbejdes på højtryk, siger Amanda Sisse til Realityportalen.dk og fortsætter:

- Og efter jeg har fået William, er det helt klart vigtigt at få en masse uforglemmelige oplevelser. Så vi skal bare nyde vejret, når det er godt. Vi ved jo aldrig, hvornår det bliver solskin i Danmark igen.

LÆS OGSÅ: Amanda Sisse vil hjælpe udsatte unge

Ferie til efteråret

Forhåbentlig har den unge mor og William dog noget at se frem til. Måske venter der sig nemlig en ferie til efteråret.

- Jeg tror måske, at vi tager en ferie udenfor Danmark i efteråret. Lige nu har jeg nemlig mange ting, som jeg skal have på plads, inden vi kan smutte. Vi holder dog en masse fridage over sommeren med forlystelsesparker og andet sjov, så vi kan få afkoblet lidt og nydt hinanden, slutter Amanda Sisse.

LÆS OGSÅ: Amanda Sisse: Min mor betyder alt

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.