Amanda Sisse jubler over sønnen: Det bliver et vildt eventyr!
'De unge mødre'-deltageren er i den grad imponeret over sønnen William.
Den seneste sæson af 'De unge mødre' bød på et gensyn med Amanda Sisse - eller Amandha Gabriella, som hun nu officielt hedder. Her fik seerne igen et indblik i, hvordan det gik for hende og sønnen William, og her kunne man se, at han efterhånden er ved at være en stor dreng, der i sommer startede i skole.
Her har han nu gået et halvt år, og selv om det har været en stor omvæltning for ham, så har han det godt, og han elsker at lære. Det skriver den unge mor i et nyt indlæg på sin blog.
LÆS OGSÅ: Ung mor afslører: Derfor hedder jeg stadig Amanda Sisse
Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre, hvorfor Amanda Sisse valgte at skifte navn.
LÆS OGSÅ: Sygdom tvinger Amanda Sisse til svær beslutning
Her fortæller hun blandt andet, at William altid har haft en god hukommelse og været dygtig til tal, og at han allerede også er ved at få godt fat i læsningen, selv om han altså kun går i 0. klasse. Det er hun imponeret over, og hun er sikker på, at de går en masse spændende oplevelser i møde.
- Så jeg er positiv omkring hans udvikling, og det er min fornemmeste opgave at udfordre ham, bakke ham op, hjælpe ham og fodre hans nysgerrighed, skriver hun på bloggen.
- Og jeg ser meget frem til de kommende år med skole og senere uddannelse. Det bliver et vildt eventyr - helt sikkert med en masse udfordringer og bekymringer (nok mest for mig). Men alt i alt ser jeg en dreng, der virkelig er glad for at gå i skole, og som elsker at lære noget nyt og udfordre sig selv.
Her kan du læse hele 'De unge mødre'-deltagerens blogindlæg om sønnens skolegang.
LÆS OGSÅ: Amanda Sisse: Jeg krummer tæer over de første afsnit