Amanda Sisse: Jeg kan godt lide at blive set og hørt
Den unge mor og sønnen William er klar på endnu en omgang 'De unge mødre'.
Det er efterhånden en del år siden, at Amanda Sisse tog kameraholdet med til sin fødsel. Efter fødslen tog hun dog en pause, men nu er hun og sønnen William tilbage på tv.
- Jeg har valgt at medvirke i 'De unge mødre', fordi jeg altid har kunnet lide at blive set og hørt. Jeg kan godt lide at vise Williams og mit liv, siger Amanda Sisse til Realityportalen.dk, og fortsætter:
- Jeg synes, det er vigtigt at vise, at man ikke behøver stoppe sin udvikling og sin uddannelse, bare fordi man bliver mor i en ung alder.
Da Amanda Sisse blev gravid, var hun under observation for hashmisbrug. Men hun har gjort alle fordomme til skamme, ved at være mor til UG og samtidig høste rene 12-taller fra sin uddannelse som økonomielev.
LÆS OGSÅ: Ny ung mor: Jeg vil være et forbillede
Stræbermor
Netop uddannelse betyder rigtig meget for den unge mor. Og derfor skal William heller ikke have nogle søskende.
- Jeg vil kun have William, han gør mig så lykkelig, som jeg kun kunne drømme om, fortæller hun og fortsætter:
- Jeg vil gerne være den stræbende mor, karriere har altid betydet rigtig meget for mig, og det vil det også gøre, selv om jeg har min søn. Men jeg vil samtidig være den bedste mor i verden, slutter hun af.
LÆS OGSÅ: Katherina: Vi er for gamle til 'De unge mødre'
‘De unge mødre’ sendes hver tirsdag kl. 21.00.
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.