Amanda Sisse har fået sin hue
Den unge mor har længe glædet sig til at blive færdig med skolen, og i går kom huen endelig på den kønne piges hoved.
I går var en lykkelig dag for den unge mor Amanda Sisse. Den længeventede lilla hue endte på hovedet med et solidt 12-tal i midten.
- Dagen blev fejret med champagne, blomster, gaver og al det, der følger med, fortæller den unge mor stolt til Realityportalen.dk.
Dette er langt fra den eneste flotte karakter, Amanda Sisse kan prale af. Realityportalen .dk har fulgt hendes eksamen, og inden jul fik hun også 12 i en tværfaglig opgave.
Styr på nerverne
Amanda Sisse har ikke altid været skoleglad, men efter hun er blevet mor til William, har hun taget ansvar for sin uddannelse, hvilket har belønnet hende. Hun er blevet glad for at gå i skole, og har løbende høstet gode karakterer. Derfor var hun heller ikke særlig nervøs inden den afgørende eksamen på HG-studiet.
- Naturligvis har jeg haft mange nerver på, men jeg er efterhånden rimelig trænet til eksamen. Så lige så snart jeg træder ind i lokalet, stopper min nervøsitet automatisk, og så er det bare knald eller fald, fortæller hun.
LÆS OGSÅ: Amanda Sisse er begyndt at blogge
Skolen har tilbudt elevplads.
Den unge mor vil gerne være ejendomsmægler og skal derfor have en elevplads. Hendes fokus har i den sidste tid været på eksamen, og derfor er det endnu ikke lykkedes hende at få elevplads. Men det skræmmer hende ikke.
- Jeg regner da helt klart med at få en plads, ellers har Niels Brock (red. hendes skole) prikket til mig og sagt, at de gerne vil have fem elever i år . Så det var måske en mulighed, slutter den unge mor.
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.