Foto: Kanal 4/Janus Nielsen

Amanda Sisse giver gode råd om livet som ung mor

Den unge mor er glad for sin søn William, men man skal ikke blive ung mor for en hver pris.

Flere spørger Amanda Sisse fra 'De unge mødre', hvordan de skal håndtere en positiv gravidtetstest, fortæller Amanda Sisse på sin blog. Svaret til alle er det samme.

- Man skal helt sikkert følge sin fornuft og sit hjerte. Jeg forklarer gerne, hvor hårdt det er at være mor ned til mindste detalje. Det er jo nok ikke, fordi børnene er nemmere jo ældre en mor, man er, men man har nogle helt andre rammer at tilbyde sit barn, skriver hun.

LÆS OGSÅ: Ung mor vil steriliseres

Droppede aborten

Allerede i starten af graviditeten var Amanda Sisse ikke sammen med faren til William, Jesper, og så var hun under uddannelse.

- Men dengang kunne jeg bare mærke inde i mig selv, at jeg ville fortryde det så meget, hvis jeg fik en abort. Min søster var gravid på samme tidspunkt og var fem måneder henne, så den dag jeg skulle ind til scanning før aborten, der græd jeg hele natten, og jeg græd igen, da jeg kom hjem, skriver Amanda Sisse og fortsætter:

- Dagen efter ringede jeg og aflyste aborten. Og så begyndte jeg allerede at glæde mig.

LÆS OGSÅ: 'De unge mødre'-Stina: Programmet er både godt og skidt

Det er hårdt

Amanda Sisses graviditet var hård, og den unge mor kastede op i tre måneder, men hun var nødt til at tage i skole, fordi hun ellers ville få for meget fravær. Efter fødslen af William og en overstået barsel blev fraværet på skolen igen aktuelt.

- Da William kom til verden, og barslen var overstået, så stod jeg som enlig mor, og det var mig, der måtte tage alle sygedagene. Jeg havde så meget fravær på min skole, at kun mine karakterer gjorde, at jeg kunne blive på skolen. For små babyer er syge næsten hele tiden.

Derfor har det krævet hårdt arbejde fra Amanda Sisse at kombinere rollen som enlig med mor sin uddannelse.

- Jeg har knoklet for aldrig at misse en aflevering, hvilket heller aldrig skete. Det er egentlig imponerende at tænke på, hvor gode karakterer jeg fik, når jeg havde så meget at se til. Og lige op til min store eksamen blev William indlagt hele julen. Jeg sad og arbejdede løs ude på hospitalet. På det tidspunkt ønskede jeg virkelig at være 30+ med fast mand, uddannelse og fuldtidsarbejde.

LÆS OGSÅ: Hannah Melissa trods graviditetsgener

William er den største motivationsfaktor

Udover William er der ikke andre mænd i Amanda Sisse liv, men hendes uddannelse er lige om hjørnet. Det betyder, at flere muligheder kommer til at åbne sig for den unge mor.

- Jeg er så glad for, jeg har haft William med hele vejen. Han har været den absolut største motivationsfaktor i hele det her. Hvis jeg ikke havde fået ham, så er jeg ret sikker på, mine karakterer havde set helt anderledes ud, skriver hun.

Uden William var aftenerne ikke blevet brugt på at læse lektier, men derimod på byture med veninderne.

- Men jeg synes bestemt ikke, det er noget forbillede, og selvom jeg ikke ville gøre det om igen, hvis jeg fik chancen, så synes jeg helt sikkert, man bør vente, til man møder den rette, til man har en uddannelse, fast arbejde og en “sikker” fremtid.

LÆS OGSÅ: Jagter reality-pigerne kærligheden bag tremmer?

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.