Amanda Mogensen fra 'Ex on the Beach' sæson 4 (Foto: Janus Nielsen)
Amanda Mogensen fra 'Ex on the Beach' sæson 4 (Foto: Janus Nielsen)

Amanda Mogensen melder ud om bryllup

Amanda fra 'Ex on the Beach' sæson 2, 4 og 5 har fundet sin plads i livet.

Den garvede 'Ex on the Beach'-deltager Amanda Mogensen meldte tilbage i januar ud, at hun igen har fundet kærligheden. Hvem den heldige herre er, har hun til nu holdt helt for sig selv - i modsætning til tidligere, hvor det stod offentligheden frit for at følge med i kærlighedens op- og nedture.

Realitybaben kalder sin kæreste for 'M', og udover at han er muslim, har hun ikke givet så mange detaljer om ham.

LÆS OGSÅ: TV 2-stjerne afslører graviditet

Men nu åbner Amanda op om parrets fælles fremtid, når det gælder børn og bryllup.

- Jeg ønsker, at begge tingene sker en dag, men dagen kommer, når tiden er inde. Både M og jeg er unge og lever i nuet, så det skal ikke stresse os, skriver hun i en story på Instagram, hvor hun også påpeger, at hun altså kun er 21 år og ikke har travlt, for livet er kun lige begyndt.

LÆS OGSÅ: Cengiz afslører nye detaljer om beslutningen

I samme story fortæller Amanda, at tilværelsen de sidste seks måneder har været fantastisk.

- Jeg har fået mig en dejlig kæreste. Har fået nogle nye, skønne veninder. Mit liv begynder at falde på plads, det er så befriende, og jeg er glad helt ind til hjertet. Så har jeg selvfølgelig mine venskaber fra før og min familie, skriver hun.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Se Linses kæreste

Med to dramatiske forhold i bagagen, hvor først Mikkel Søndergaard og senere Nicklaes Johannes Olsen, der begge er fra 'Ex on the Beach', sårede hende godt og grundigt, har hun netop haft brug for lidt medgang.

Og nu lyder det altså til, at Amanda endelig har fået ro på og har fundet en god plads i livet.

LÆS OGSÅ: Linde melder klar: Skal være med i danseprogram