Amanda efter lyn-visit: Der blev Henrik min kæreste

Selvom det ikke blev til endnu en chance på hotellet, så fik Amanda alligevel, hvad hun kom efter.

Det lykkedes ikke for Amanda at tjekke ind på 'Paradise Hotel' for anden gang i denne sæson. Alligevel var hun yderst glad, da hun sad i flyet på vej mod Danmark. Det blev nemlig til et gensyn med Henrik, som hun samtidig sikrede kunne blive på hotellet.

- Jeg tog en chance, som kostede mig livet derinde. Men jeg opnåede et af målene med mit "besøg", og det var at se Henrik igen og finde ud af, om han havde opført sig ordentligt, siger Amanda til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: Hvem får den sidste krone?

"Hvorfor ikke?"

Selvom Amanda fra start har benægtet, at der kunne blive mere mellem hende og Henrik end venner, så måtte hun erkende, at hun virkelig havde savnet ham, mens de var adskilt.

- Pludselig kunne jeg ikke lade være med at kysse ham hele tiden. Jeg kunne virkelig mærke, hvor stærke følelser jeg havde fået for ham. Jeg havde tænkt mig at vente, til vi kom hjem, hvis altså han opførte sig ordentligt, mens jeg var væk, indrømmer Amanda og fortsætter:

- Men så kom Laura og Christian løbende og spurgte, om vi er kærester. Der tænkte jeg, hvorfor egentlig ikke. Så vi blev kærester dernede, og jeg tog hjem med det største smil på læben. Jeg var fuldt ud tilfreds med mit korte ophold på hotellet, fordi jeg nåede at se Henrik, og jeg vidste 100 procent, at han var min.

LÆS OGSÅ: Amalie raser: Hvad fanden sker der for Danmark?

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.