Amalie Szigethy mobbet af Sarah Louise
Realitystjernen har ikke kun haft gode oplevelser med sin deltagelse i 'Forsidefruer'.
I det spritnye TV3-program 'Forsidefruer' følger vi de fem velkendte kvinder; Janni Ree, Sarah Louise Christiansen, Amalie Szigethy, Tina Lund og Gunnvør Dalsgaard.
De fem kvinder har meget tilfælles, men Amalie afslører også, at der ikke altid har været god stemning, når de alle har mødtes.
LÆS OGSÅ: Amalie om sit nye program: Jeg ved ikke, om jeg kan lide det
- Sarah Louise er meget provokerende og frembrusende, og hun kommer med flabede replikker engang imellem. Hun synes, det er rigtig sjovt at køre hetz mod mig, fordi jeg er sød og naiv. Jeg er den svage, når det kommer til sådan nogle ting, og jeg bryder mig ikke rigtig om at blive snakket sådan til og blive mobbet. Det har jeg følt, at jeg til tider er blevet, fortæller Amalie.
- De skal jo lave et underholdningsprogram, så det er jo godt for programmet at have sådan en som mig med, der lidt er et let offer sammenlignet med nogle af de andre lidt stærkere kvinder. Og det kommer der helt sikkert noget om i programmet. Jeg kan derfor godt være lidt bange for, hvordan noget af det er blevet klippet. Men lad os nu se, fortsætter hun.
Følg med i 'Forsidefruer' onsdag klokken 20.00 på TV3.
LÆS OGSÅ: Amalie: Josephine stresser mig
LÆS OGSÅ: Amalie forklarer sig: Derfor er min Instagram privat
LÆS OGSÅ: Amalie afslører: Mikkel ser Josephine
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.