Foto: Privat

Amalie Szigethy afslører: "Veninde" delte mine nøgenbilleder

Realitystjernen lærte på den hårde måde, at man skal passe på med at dele billeder med andre, hvor man ikke har alt for meget tøj på.

For år tilbage, da Amalie Szigethy gik i folkeskole, og Arto var det helt store hit, valgte realitystjernen og hendes veninde at tage billeder af hinanden. Kun iført undertøj. Sådan nogle billeder har man ikke lyst til, at alle skal kende til, men det kan der blive lavet om på, hvis den veninde, som man delte billederne med, pludselig vender ryggen til én. Det lærte Amalie.

- Jeg havde egentlig ikke tænkt over, at min veninde stadig havde de her billeder. Hvem misbruger også hinanden, uanset hvor meget uvenner man bliver, spørger Amalie på sin blog.

LÆS OGSÅ: Her er han: Lykkelig Amalie viser ny fyr frem

Billederne blev spredt med lynets hast

Realitystjernens "veninde", som hun ikke længere var veninder med, havde ingen planer om at gemme billederne eller smide dem helt væk. En dag, da Amalie var i biografen med sin familie, kimede hendes telefon, og sms'erne tikkede ind. Det var en realitet.

- Nøgenbillederne var kommet ud. Ganske rigtigt havde hun sendt alle billederne til sine kontakter og lagt dem ud offentlige steder. Jeg græd og græd og græd. Jeg ville ikke i skole, fordi alle fra skolen havde set dem, skriver hun.

"Venindens" forældre kom med blomster, men det kunne ikke ændre på, at hele skolen kendte til billederne. Det blev tydeligt, da Amalie efter tre dage hjemme i sengen ikke længere kunne holde sig væk fra omverdenen.

- I et frikvarter havde de ældre klasser kopieret alle billederne, hængt dem på gangene og endda klistret dem op på tavlen. Det var så slemt, at nogle af drengene gik direkte hen til mig og sagde, hvor fed og klam jeg var.

LÆS OGSÅ: Amalie står frem i nyt tv-program: Jeg er dum

Forstår ikke ondskaben

Når Amalie i dag tænker tilbage på hele episoden, så håber hun ikke, at det kommer til at ske for andre. Det er det værste, et barn kan komme ud for, understreger hun. Men livet går altid videre, selvom Amalie ikke har talt med sin tidligere veninde om billederne.

- Nogle gange ser jeg hende på Facebook og tænker, at det er en mærkelig verden, vi lever i. At nogen, man har haft så nært, virkelig stolet på og elsket, kan være så onde, skriver Amalie.

Selvom alt dette skete, da Amalie var 15 år gammel, så forstår hun stadig ikke, hvordan man kan finde på at dele billeder af den karakter.

Se billeder af Amalie - med tøj på - i galleriet øverst.

LÆS OGSÅ: Skuffet Amalie: LA-drøm er gået i vasken

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.