Amalie Szigethy afslører sin vægt
Forsidefruen løfter sløret for tallet på vægten.
Det er ikke ligefrem nogen hemmelighed, at Amalie Szigethy har tabt sig en hel del, siden hun blev mor til lille Josephine i sommers.
Under graviditeten tog hun over 40 kilo på, og hun har sidenhen kæmpet en sej kamp for at skille sig af med de overflødige kilo. I aftenens afsnit af 'Forsidefruer' afslører Amalie, hvad vægten helt præcis står på, da vi i programmet følger hende under sin sidste vejning hos kostvejlederen.
- Jeg er virkelig spændt. Kom så med det. Nu vil jeg høre, hvad resultatet er. Jeg ved jo, hvordan jeg har levet, så nu må vi se, om det har givet pote, siger en spændt Amalie i afsnittet.
- Hold da op! Du vejede 75,5 kilo, da vi startede den 2. oktober, og i dag vejer du 65,7 kilo. I alt er det 9,8 kilo. Det er flot, siger kostvejlederen.
LÆS OGSÅ: Amalie Szigethy: Jeg har elevatorvægt
- I centimeter er det altså i alt 37,5 centimeter smallere, som du er blevet, siden vi startede, fortsætter hun, og Amalie spørger:
- Om maven?
- Arme, bryst, talje, hofte og lår, forklarer kostvejlederen.
- Man skal jo spørge, ellers får man ikke noget svar, griner Amalie.
Selvom Amalie er glad, så synes hun dog ikke, hun har nået målet helt endnu. I klippet nedenfor kan du høre hende fortælle hvorfor:
Se 'Forsidefruer'i aften klokken 20.00 på TV3.
LÆS OGSÅ: Amalie Szigethy afslører: Her er hemmeligheden bag mit vægttab
SE BILLEDERNE: SÅ meget har Amalie tabt sig efter fødslen
LÆS OGSÅ: Amalie Szigethy tog 41 kilo på: Jeg levede af sovs og kartofler
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.