Amalie slås med SKAT
Det er ikke altlid let at holde styr på skattereglerne, og det må Amalie nu sande efter en tur til Los Angeles.
Amalie er netop kommet tilbage fra en dejlig tur til Los Angeles, hvor også nye optagelser til 'Amalies Verden' fandt sted.
Den skønne rejse får nu konsekvenser for reality-stjernen. For turen er nemlig betalt af hendes onkel, som betaling for noget PR-arbejde, som hun tidigere har lavet for hans pokerfirma, pokerplayus.com. Betalingen var ikke blot rejsen, men også et kostbart hotelophold på 60.000 kroner. Og nu har SKAT blandet sig.
Men Amalie selv er ikke enig i, at det har noget med hende at gøre.
-Det er ikke mig, der har betalt for det, så det har ikke noget med mig at gøre. Jeg ved godt, man skal betale, men jeg havde et tv-program og derfor er det ikke mig, siger Amalie til ekstrabladet.dk.
LÆS OGSÅ: Amalie og Peter skændes så det brager
Da Peter kommer til orde forsøger han at forklare situationen.
- Det var en privat rejse. Vi var der frivilligt og produktionsselskabet har ikke betalt turen. Men vi har lavet en masse PR for pokerplayus.com og det var et sponsorat, siger han.
Da ekstrabladet.dk forklarer, at sådan en rejse anses som betaling, og at man derfor skal betale SKAT, lyder svaret:
-Øh, nå...det har du sikkert ret i. Så det kan da godt være, vi får nogle girokort, siger Peter.
Hvad konsekvensen bliver, vides endnu ikke.
LÆS OGSÅ: Se Amalies nye sprogblomster
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.