Amalie raser: Hvad fanden sker der for Danmark?
Amalie Szigethy har lånt venindens blog og svarer vredt igen på 'Luksusfælden'-kritik.
I 'Luksusfælden' kom det frem, at Amalie skylder omkring 160.000 kroner til SKAT og ikke gider arbejde i et supermarked. Realitystjernen har hidtil forholdt sig tavst til sagen, men nu svarer hun igen på den massive kritik fra medierne på veninde Juliane Axens blog.
- Jeg er ved at eksplodere. Jeg er godt træt af alle de fucking haters. Hvad fanden sker der for Danmark? starter en tydeligt irriteret Amalie sit blogindlæg.
Efter hun deltog i programmet, har hun følt sig omringet af bedrevidende mennesker. Og hun kan ikke forstå, hvorfor andre har så stor en trang til at blande sig i hendes økonomi.
- Nogle gange tænker jeg på, hvordan det er lykkes en pige på 22 år, at få folk til at reagere sådan. Har I virkelig ikke andet at lave?, spørger Amalie på bloggen.
LÆS OGSÅ: Sådan tjener Amalie penge
Irrelevant kritik
Alle Amalies opslag fra hendes profiler på internettet bliver kommenteret, også opslag hun ikke selv finder relevante for den enorme kritik af hendes økonomi.
- Jeg kan fucking ikke engang poste et indlæg om en fodboldkamp i parken, uden at folk kommenterer og spørger ”har du husket at betale skat?”. FUCK NU AF MED JER, raser Amalie på bloggen.
LÆS OGSÅ: Amalie: Jeg skylder ikke flere millioner væk
Vil aldrig ændre sig selv
Efter de mange bandeord fra den tydeligt frustreret realitystjerne, slutter hun alligevel indlægget af med et løfte om aldrig at ændre sig selv.
- Jeg vil aldrig lave mig selv om på grund af tabere der sidder og peger fingre af andre. Det er tydeligvis ikke mig, der er en taber, lyder det fra luksus-Amalie.
LÆS OGSÅ: Amalie chokerer i ‘Luksusfælden’: Sådan brugte hun 24.000kr. på 48 timer
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.