Amalie om sin brudekjole: Den skal ikke sælges til hvem som helst

Brudekjolen er stadig til salg, men den rigtige køber er vigtig for Amalie, og hendes mor bakker hende helt op.

Realityprinsessen Amalie har stadig ikke fundet den rigtige køber til sin specialdesignede brudekjole fra Rikke Gudnitz. Og modsætning til eks-kæresten Peter Birchs tidligere udmelding, så betyder det meget for Amalie, at det er den rigtige kvinde, som køber kjolen.

Amalie i hendes smukke kjole. (Foto: Charlotte Lytton Kejser)

- Jeg har fået rigtig, rigtig mange bud på min kjole, men jeg ved ikke, hvem jeg skal sige ja til. Som udgangspunkt vil man vel bare tage den, som vil byder højest, men det betyder altså virkelig meget for mig, at det er den rigtige køber, fortæller Amalie til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Amalie om salg af brudekjole: Jeg er kommet videre med mit liv

Et psykologisk punktum

Der er ingen tvivl om, at kjolen bærer mange gode minder for den smukke Amalie, men den er også et evigt minde om ekskæresten Peter Birch.

-Jeg har været rigtig meget igennem, og det var den kjole, jeg bar til brylluppet i ’Amalies verden’ i Mexico med Peter. Men jeg elsker ham ikke mere, og vi snakker ikke sammen. Derfor kom hans udtalelser om salget af min brudekjole også bag på mig.

 Amalies mor, Charlotte Kejser, bakker op om sin datters beslutning om at sælge kjolen.

-Peter og Amalie har jo aldrig været gift. Det var en ceremoni i Mexico, men derfor har de jo stadig haft en kærlighedshistorie sammen. Jeg tror, at salget af brudekjolen vil være et psykologisk punktum for Amalie.  Det er det sidste, som er tilbage, og hun føler ikke længere noget for Peter, fortæller Charlotte og understreger:

- Det passer ikke, at Amalie sælger den for at få penge til fester. Amalie sælger udelukkende sin brudekjole, fordi hun ganske enkelt ikke har noget at bruge kjolen til. Kjolen er stor, og fylder meget i hendes walk-in, så det er en god ide at finde en ny ejer til den ekstremt smukke brudekjole. Generelt sælger Amalie ikke ud af sit tøj, og slet ikke for at tjene penge, så der tager Peter altså fejl.

LÆS OGSÅ: Peter og Amalie i verbal krig

Amalies mor har også solgt sin brudekjole 

Amalie og hendes mor til ceremonien i Mexico. (Foto: Charlotte Lytton Kejser)

Charlotte kender selv til det at sælge sin brudekjole, men finder glæde ved at andre kunne bruge kjolen.

Det er ikke korrekt, at Peter siger, at jeg har gemt min brudekjole.Det har jeg ikke. Det var en meget smuk kjole, som jeg fik syet specielt i London. Den blev dog solgt, inden jeg nåede at få den på, fordi jeg var for fed til at passe kjolen grundet en graviditet med Amalies ældste bror. Min kjole blev solgt til en kvinde med fire døtre, som alle blev gift i kjolen, afslutter hun.

LÆS OGSÅ: Charlotte Kejser: Jeg vil ikke ligne Dorthe Kollo

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser