Amalie om 'De unge mødre': Det er jo lidt et skrækscenarie
I aftenens afsnit af 'Amalies Baby' bryder Amalie sammen, da hun bliver sammenlignet med 'De unge mødre' - nu forklarer hun hvorfor.
Første afsnit af 'Amalies Baby' rullede i aften over skærmen. Her følger vi reality-stjernen Amalie Szigethys graviditet samt hendes forhold til barnets far, Mikkel Skelskov.
Parret kæmper en brag kamp for at holde sammen på trods af, at de ikke er forelskede - og det kan være hårdt. På et tidspunkt i programmet sammenligner Mikkel Amalie med 'De unge mødre', hvorefter hun fælder en tåre, da det er bestemt ikke noget, som hun bryder sig om.
- Altså 'De unge mødre', det er jo bare sådan lidt et skrækscenarie. Jeg har ikke lyst til at tale grimt om deltagerne fra 'De unge mødre' - de er jo allesammen mennesker, så jeg har ikke noget ondt at sige om dem, men jeg vil bare helst ikke sammenlignes med programmet. Det tror jeg ikke, at der er mange kvinder, som gerne vil, når man lige sidder og ser det, siger Amalie til Realityportalen.dk og fortsætter:
- Desuden er jeg jo også for stor til 'De unge mødre', men jeg tror bare, at det var en blanding af, at jeg lige pludselig så mig selv igen som 15-årig uden kæreste eller noget. Samtidig tror jeg, at det påvirkede mig så meget, da de filmede, fordi jeg dengang netop er blevet gravid, og derfor har mange hormoner. Man kunne næsten ikke sige det mindste til mig, så blev jeg meget følsom.
Se næste afsnit af 'Amalies Baby' på næste torsdag klokken 20.00 på TV3
LÆS OGSÅ: Amalie raser for åben skærm: Tal for dig selv, Mikkel!
LÆS OGSÅ: Højgravide Amalie Szigethy: Så stor er maven blevet
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.