Peter og Amalie (FOTO: TV3 / Birger Storm)

Amalie og Peter er gået fra hinanden - igen

Så er den gal igen mellem Danmarks hotteste realitypar. De er nemlig gået hver til sit - og denne gang er det for altid, fortæller Amalie til Se & Hør.

Det er næsten ikke til at holde styr på, hvor mange gange Amalie Szigethy og Peter Birch er gået fra hinanden - for at finde sammen igen - siden de mødte hinanden under den sjette sæson af 'Paradise Hotel'. Men nu er det slut.

- Der er ikke sket noget. Vi er bare gået fra hinanden. Vi har givet det masser af chancer, og har fundet ud af, at det går bare ikke mere. For mit vedkommende var det sidste chance sidst, og vi har prøvet, og det gik bare ikke, fortæller Amalie til seoghoer.dk

LÆS OGSÅ: Amalie: Peter er mit livs kærlighed

Bor ved mor

Som Se & Hør udtrykker det, så er Amalie flygtet ud af Ulvens lejlighed og bor derfor midlertidigt ved sin mor, indtil hun har fundet sit eget.

- Jeg bor lidt hos min mor og er på udkig efter noget at bo i, men lige nu tager jeg den lidt med ro, fordi det jo er mellem jul og nytår.

Er Peter videre?

Hvordan Peter forholder sig, vides ikke. I aftes lagde han i hvert fald dette foto op med en ukendt pige. Måske er Peter allerede videre?

Foto: Privat

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.