Amalie og Nicholai er vilde med hinanden
Nicholai og Amalie er faldet pladask for hinanden i Thailand - og kærligheden holder hele vejen til Danmark. De er begge bevidste om, at de har været med i et spil, og derfor kan kærligheden holde.
Der gik ikke lang tid, før der var banet vej for, at anden sæson af ’Fristet’ skulle ende ud i et kærestepar. Nicholai og Amalie danner rammerne om skænderier, diskussioner og søde ord i villaen, hvor kærligheden hurtigt blomstrerede. Kærligheden nøjedes dog ikke med at holde i Thailand, for de to Fristet-deltagere er stadig sammen den dag i dag - endda med planer om at flytte sammen.
- Vi ser hinanden hver weekend, og har gjort det, stort set, siden vi kom hjem fra Thailand. Vi er nyforelskede og nyder hinandens selskab utroligt meget. Vi har også store planer om at flytte sammen her i den kommende tid, fortæller Nicholai til Realityportalen.dk.
Og kærligheden er uden tvivl gengældt af Amalie.
- Vores forhold er skønt og dejligt. Det var lidt et chok, da vi kom ud af huset, for der blev Nicholai en helt anden - han er virkelig sød! Han er den bedste kæreste, lyder det glad fra den forelskede pige.
Forbereder hinanden
Det er ikke altid lige let at skulle opleve hinanden på tv, fordi man i kampens hede kan sige og gøre nogle dumme ting. Men det er parret bevidste om, så de kan forberede hinanden på de episoder, der kunne være mindre heldige.
- Vi har begge temperament og så forskelligt på spillet. Jeg har sagt nogle ting om Nicholai i sync (der hvor deltagerne taler med kameraet, red). Jeg havde forberedt ham på det, men så kom det slet ikke med i tv, siger Amalie, der gør det klart, at Nicholai til tider var grov mod hende inde i villaen - for han gik ’efter guldet’.
Og fyren fra Aalborg lægger heller ikke skjul på, at han ville hjem med den store gevinst. Men det er et spil, og det husker de to deltagere - og når de forlod villaen, forlod de også spillet.
LÆS OGSÅ: 'Fristet' er TV3s bidrag til almen dannelse
- Vi gik begge ud af villaen og ind i vores forhold med den vinkel, at ”vi har været med i et spil, vi spillede spillet og fandt kærligheden. Sket er sket, og det kan der ikke laves om på”. Vi er begge to indforståede med, at vi har været med i et spil, og vi var der begge for at vinde – koste hvad det ville, forklarer Nicholai til realityportalen.dk.
'Carolina er en slange'
Særligt episoden, hvor Nicholai flirter med Carolina har været problematisk. Nicholai kunne nemlig ikke huske, hvad han havde sagt til pigen fra det fattige hold, og derfor kunne han ikke forberede sin kæreste på det. På tv fremstår det, som om det er Nicholai, der lægger an på Carolina, men det er langt fra hele sandheden. Carolina fortalte flere gange Nicholai, at hun var vild med ham, men det ser man ikke på tv – og det frustrerer Amalie.
- Carolina er den største slange. Men hun er klippet så godt sammen, at man ikke ser det på tv. Derimod ser man kun de dårlige sider af Nicholai – og ikke når han er virkelig sød, forklarer Amalie.
LÆS OGSÅ: Programchef: Dødstrusler er uacceptabelt
Selv ville Nicholai gerne have været den pågældende episode foruden. Sket er sket – men der er ingen tvivl om, at Amalie er den eneste ene for Aalborg-fyren
- Amalie er sådan en varm og kærlig person, der ikke kun tænker på sig selv, men også på andre. Hun har en fantastisk egenskab til at få mig helt ned på jorden og slappe af og bare være mig selv. Og så er hun faktisk den første pige, jeg har mødt, der har den samme særprægede form for humor, som jeg selv, og som ikke er bange for at gøre grin med sig selv, siger han.
Opmærksomheden var der fra start
Da Nicholai så Amalie første gang, var han overbevist om, at han ville have fat i hende. Og det gjorde han hurtigt klart for sin kammerat hjemme i Danmark.
- Jeg skrev til min bedste kammerat, Kasper. "Wow, der er den her specielle pige, hende må jeg bare have fat i". Og ganske rigtig - jeg fik fat i hende. Så ja, jeg var hot på Amalie fra starten af, siger han.
LÆS OGSÅ: Chok: Amalie får dødstrusler
Amalie var ikke hot på Nicholai på samme måde, men 'jyden' fangede da københavnerens opmærksomhed. De to boede nemlig på hotel sammen, inden de trådte ind i villaen. De måtte kunne snakke overfladisk sammen, men det gjorde, at de inde i villaen allerede havde et særligt bånd.
- Da jeg så ham, lignede han en sød jyde. Han virkede genert, men flink. Selvom vi ikke havde snakket så meget, havde vi alligevel opbygget et bånd, så vi kunne godt sammen, da vi kom ind i villaen, forklarer Amalie til Realityportalen.dk og uddyber, at Nicholai mindede hende om kammeraterne hjemmefra, og det gjorde hende tryg.
Sjovt at se programmet
Fristet-parret kan godt lide at ringe sammen om aftenens program og grine af de sjove episoder. Derudover synes de, at det er sjovt at opleve deres kærlighed igen - for nogle ting havde de helt glemt. Men det er ikke lige sjovt til alle tider.
- Det er sjovt at se programmet, men nogle gange er det også hårdt. Nogle gange har jeg lyst til at slukke, fordi det er klippet så negativt sammen, lyder det irriteret fra Amalie.
Specielt episoden, hvor Jesper Skibby kommer ind i villaen, irriterer Amalie. Amalie sammenligner ham med skildpadden fra Toms-reklamerne, men hun ved udmærket, det ikke er ham - alligevel kommer det ikke til at fremstå sådan på tv.
- I sync bliver jeg spurgt, hvem han ligner. Jeg svarer, at han ligner ham fra Toms-reklamerne. De får det til at fremstå, som om jeg tror, det er ham - så det kommer til at virke, som om jeg er dum, siger Amalie til Realityportalen.dk, der gør det klart, at hun altid skulle sammenligne folk med andre personer.
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.