Amalie: Nu laver jeg musik igen
Den blonde reality-diva har ikke ligget på den lade side i LA. Hun er nemlig i gang med musikken igen.
De, der har fulgt med i Amalies færden de seneste uger, ved, at hun netop har tilbragt en længere periode i Los Angeles. Og der er der en helt særlig grund til, afslører hun over for Se&Hør.
Amalie er nemlig i gang med musikken igen, selvom hun dog ikke afslører præcist, hvornår vi får lov at høre den, lover hun, at det bliver engang i slutningen af sommeren. Eftersigende lover den blonde reality-babe, at der medfølger en musikvideo.
- For første gang nogensinde i Danmark kommer der en musikvideo med mig. Og det glæder jeg mig rigtigt meget til, siger Amalie til ugebladet.
LÆS OGSÅ: Ny start: Nu lægger jeg mit liv om
Musik til alle
Den nye musik skal være henvendt til alle, og Amalie er begejstret for igen at lave popmusik.
- Det er noget, som alle kan relatere sig til og være med på. Det er ikke opera eller sådan noget, hvor jeg synger opera – forstå mig ret. Det er popmusik, som går til alle. Og det er superfedt, siger hun.
Musikken og den tilhørende musikvideo mangler dog stadig den sidste finpudsning. Derfor meddeler Amalie også til Se&hør, at hun skal tilbage til Californien for at indspille og skyde musikvideo.
- Nu drager jeg snart tilbage for at færdiggøre det. Jeg vil gerne have det som en kæmpe overraskelse. Det er derfor, at jeg går stille med dørene.
Første gang vi hørte noget fra Amalie var med sangen 'Du og jeg' tilbage i 2010.
Hør eller genhør den her.
LÆS OGSÅ: Amalie raser: Hvad fanden sker der for Danmark?
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.