(Foto: Bjørn Hvidsteen)

Amalie chokerer i 'Luksusfælden': Sådan brugte hun 24.000kr. på 48 timer

'Luksusfældens' eksperter i chok over Amalies luksus-forbrug og manglende forståelse for SKAT.

Når Amalie på tirsdag i næste uge får gransket sine økonomiske forhold af 'Luksusfældens' eksperter, Jan og Sara, tegner der sig et billede af en 22-årig Amalie, der vitterlig tror, at pengene hænger på træerne.

Blandt andet viser det sig, da Jan gennemgår Amalies kontoudtog, at hun på kun to dage får formøblet sammenlagt 24.000 kroner på ren shopping. Indkøb som realitystjernen på ingen måde fortryder.

Og det på trods af, at Amalie i gennemsnit har 16.000 kroner udbetalt i honorar-lønninger, hvor af hun så også skal betale skat af dem.

- Jeg gider ikke at tænke på økonomi, det ligger slet ikke til mig. Jeg har andre ting at tænke på, end min fucking økonomi. Den kan rende mig, siger Amalie blandet andet i programmet.

LÆS OGSÅ: Amalie: Jeg har ikke kæmpe gæld

'Låner' penge af SKAT

Den blonde realitystjerne tjener udelukkende penge gennem honorar-lønninger, hvor hun i de fleste tilfælde selv skal sørge for at få betalt skat af sin indkomst. Men det synes ikke at være feset helt ind hos Amalie.

- Jeg 'låner' penge af SKAT. Jeg betaler ikke skat lige nu, fordi jeg selv har brug for pengene. Jeg kan jo altid betale dem tilbage senere, forklarer Amalie.

Og da eksperterne viser Amalie, hvordan hendes økonomi rent faktisk ser ud, kommer det frem, at hun skylder SKAT 125.000 kroner.

- Det kunne være meget værre, er realitystjernens umiddelbare kommentar til det.

Og ja, det kunne det faktisk, for senere i programmet finder eksperterne nemlig ud af, at hun rent faktisk skylder omkring 160.000 kroner til SKAT.

LÆS OGSÅ: Amalie: Derfor rejser jeg til LA

Se Amalie i ‘Luksusfælden’ tirsdag den 15. april klokken 20.00 på TV3.

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.