Amalie bliver slæbt i retten

Amalie bliver sigtet for at have afgivet falsk vidneforklaring i sagen mod sin kæreste Peter. Parret mener, at der bliver slået hårdt ned på dem, hvad mener du?

Peter er i fodlænke og afsoner i øjeblikket sin dom for vold mod kæresten Amalie. Amalie er til gengæld netop blevet sigtet for falsk vidneforklaring i selv samme sag, hvor hun først påstod at Peter havde taget kvælertag på hende og senere trak forklaringen tilbage. Det skriver Ekstra Bladet i dag.

- Det kan til orientering oplyses, at jeg af Københavns Politi er blevet sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelse om falsk forklaring. Sigtelsen har tilknytning til mine vidneforklaringer for by- og landsret i sagen mod Peter, og det skal på det kraftigste understreges, at jeg ikke mener jeg har afgivet falsk forklaring. Sagen må nu gå sin gang i retten, hvor den formentligt vil komme for i andet halvår af 2012, det skriver Amalie i et åbent brev til eb.dk.

Amalie og Peter havde ellers håbet, at de kunne lægge sagen bag sig, når Peter kommer ud af sin fodlænke om 27 dage. Og til eb.dk påpeger de, at de føler, at sagen er blevet taget op for at statuere et eksempel i pressen, og Amalies advokat påpeger også, at det virker underligt, at politiet tager sagen op.

LÆS OGSÅ: Irina blogger løs igen

Hvad mener du? Bør Amalie sigtes for falsk vidneforklaring, eller bliver der slået hårdere ned på realityparret, fordi opmæørksomheden er så stor omkring dem? Deltag i debatten her, eller på realityportalens facebookside.