Foto: Facebook

Amalie afsoner sin dom

Amalie kan nu skrive havemand på sit CV, hun afsoner nemlig sin samfundstjeneste i disse dage.

Den 22. januar faldt dommen over reality-stjernen Amalie Szigethy, efter hun havde erkendt at have løjet i retten for eks-kæresten Peter. Hun blev idømt 60 dages betinget fængsel og 60 timers samfundstjeneste. Den sidste del af straffen tog hunhul på i torsdags.

Reality-divaen havde bedt om at komme i en børnehave eller et job udenfor, hvor hun kunne være fysisk aktiv, og det ønske har hun fået opfyldt.

- Jeg laver havearbejde – kører på havetraktor og samler blade op og sådan noget, fortæller Amalie til seoghoer.dk .

LÆS OGSÅ: Amalie har fået sin straf

Amalie: Det er ikke sjovt

Selvom hun på sin vis har fået sit ønske opfyldt, så er hun dog ikke blevet så vild med arbejdet, at hun overvejer at gøre karriere i den retning.

- Det er bare noget, der skal overstås. Det er ikke sjovt arbejde, men de er søde og har taget godt imod mig, fortæller Amalie til bladet.

LÆS OGSÅ: Amalie: Jeg har så mange drømme

Nye projekter i støbeskeen

Det tyder da også på, at den smukke reality-pige har noget andet end samfundstjeneste i støbeskeen. På sin facebook skrev hun i går følgende:

- Jeg er så glad for tiden. Der sker så mange nye projekter og nye eventyr. Nogle gange føler man bare lykke, og det har jeg gjort i dag for første gang i lang tid. Jeg elsker min karriere, og jeg kan ikke vente på nye udfordringer. Jeg har altid stolet på mig selv, jeg har altid vidst hvad jeg ville med mit liv, og jeg er evigt taknemlig, jeg kan få lov til at lave det, jeg drømmer om... Tak, mange tak... Kh. Amalie.

Vi glæder os til at se, hvilke udfordringer og nye planer Amalie har gang i - hvad tror i? Skriv en kommentar i bunden af artiklen for at deltage i debatten.

LÆS OGSÅ: Single-Amalie fester igennem

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.