
AFSTEMNING: Her er årets reality-program
Nu løftes sløret for, hvilket program der vinder titlen som ‘Årets reality-program 2015′.
Reality-genren er i rivende udvikling, og det afspejles i de mange gode programmer, der har rullet over skærmen i 2015. Både nye programmer er kommet til, men også gamle formater har gentaget succesen.
Et af de programmet, som gentages år efter år, er 'Familien fra Bryggen'. Programmet har vundet prisen som årets-realityprogram siden 2012, men det ændrer ikke på, at det igen i år indtog en suveræn 1. plads med 41% af stemmerne, mens 'De unge mødre' på 2. pladsen fik 13%.
- Det er da mega sejt, at programmet vinder igen i år. Der må jo virkelig være noget om, at det er et godt program, og at folk gider se det. Jeg er så stolt af at være med i programmet, når folk er så vilde med det!, siger Didde til Realityportalen.dk og fortsætter:
- Jeg tror, at programmet er så populært, fordi vi alle er så meget nede på jorden. Vi forsøger alle i programmet at være menneskelige, og vi gør alle de her sjove og skøre ting, som vi også ville gøre, selvom kameraerne ikke filmede. Og det tror jeg er noget, som folk kan relatere til og gerne vil se.
Didde løb selv med titlen: Årets reality-personlighed.
Her er årets top 3 reality-programmer:
1. pladsen: ‘Familien fra Bryggen’ (41%, 553 Stemmer)
2. pladsen: 'De unge mødre' (13%, 181 Stemmer)
3. pladsen: 'Paradise Hotel’ (9%, 116 Stemmer)
Stort tillykke til 'Familien fra Bryggen', 'De unge mødre' og 'Paradise Hotel'!
Se galleriet med deltagerne fra 'Familien fra Bryggen' øverst i artiklen.
LÆS OGSÅ: Afstemning: Her er årets reality-hunk 2015
LÆS OGSÅ: Afstemning: Her er årets reality-personlighed 2015
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.