AFSLØRING: Ung mor trækker sig fra programmet

'De unge mødre'-deltageren bliver ikke en del af castet til den kommende sæson.

Når den 22. sæson af 'De unge mødre' løber over skærmen i løbet af foråret, bliver det uden den unge mor Kimmi fra Ballerup. Hun kom ellers først med midt i den seneste sæson, men der bliver altså ikke gensyn med hende til foråret.

Den tidligere deltager i 'Danmarks næste topmodel' har født efter optagelserne til den seneste sæson, og faderen til barnet ønsker ikke, at datteren kommer på tv. Derfor har man valgt at sætte optagelserne med Kimmi på pause, og hun kommer ikke til at optræde i sæsonen. Det oplyser Discovery Networks Danmark til Realityportalen.dk.

Dermed må vi altså undvære at følge Kimmi og datteren i løbet af foråret, men 'De unge mødre og resten af deltagerne er tilbage på Kanal 4 allerede 23. februar klokken 20:00.

Realityportalen.dk har forsøgt at få en kommentar fra Kimmi, men det har endnu ikke været muligt.

LÆS OGSÅ: NY SÆSON: Se første glimt af ‘De unge mødre’

LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Ung mor i topform kort efter fødsel

LÆS OGSÅ: Ung mor taler ud: Min eks-kæreste bankede mig

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.