(Foto: Janus Nielsen)

AFSLØRING: 'Robinson'-vinder er blevet single

Der er en god grund til, at bryllupsplanerne er blevet droppet hos den seneste vinder af 'Robinson Ekspeditionen'.

Det var 37-årige Henrik Andersen, der i slutningen af sidste år kunne løfte trofæet og kalde sig vinderen af 'Robinson Ekspeditionen 2016' og 500.000 kroner efter en lang og hård kamp, hvor danskerne kom tæt på den stærke sjællænder.

I løbet af sæsonen fortalte Henrik blandt andet, at han endelig havde planer om at fri til kæresten Gitte. De to havde været sammen i 15 år, og i de sidste ti havde hun plaget ham om ægteskab - og nu havde han endelig besluttet sig for at give efter.

LÆS OGSÅ: Henrik vandt ‘Robinson Ekspeditionen’: Alle pengene går til mine børn

Men da han endelig blev kronet som vinder, fortalte han, at han endnu ikke havde været på knæ. Og det er der en god årsag til. Realityportalen.dk kan nemlig nu afsløre, at Henrik ikke længere er sammen med kæresten, som han også har to børn med.

- Ja, jeg er single, men jeg har ikke lyst til at sige mere af hensyn til mine børn, bekræfter en venlig, men bestemt Henrik over for Realityportalen.dk og slår fast, at han hverken vil komme ind på årsagen til bruddet, eller hvornår det fandt sted.

Realityportalen.dk har forsøgt at få en kommentar fra Gitte, men hun har ikke ønsket at medvirke i artiklen.

LÆS OGSÅ: ‘Robinson’-vinder har droppet brylluppet

LÆS OGSÅ: GALLERI: Så vild var finalefesten i årets ‘Robinson’

LÆS OGSÅ: TV3 jubler over stor ‘Robinson’-succes

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.