AFSLØRING: Natascha Lineas vilde ønske: Vil du være far igen, Bent?

'De unge mødre'-deltageren spurgte eks-kæresten, om han også ville være far til den søn, hun i øjeblikket venter.

Natascha Linea er i øjeblikket gravid med sit andet barn. Faren til barnet er hun ikke kærester med, og forholdet til ham er gået op og ned. På et tidspunkt havde han meldt ud, at han ikke ønskede noget med barnet at gøre, og det gav den unge mor en idé.

Derfor spurgte hun eks-kæresten Bent, som hun i forvejen har datteren Lia med, om han kunne tænke sig at være far for hendes kommende dreng. Det bekræfter Bent, der selv er kommet langt videre og er blevet forlovet med sin nye kæreste.

- Ja, hun skrev til mig en aften, om jeg ville være en del af Novahs liv. Men jeg var altså ikke interesseret i at betale børnepenge hver måned, og min kæreste, Jennifer, var heller ikke vild med idéen, fortæller Bent til Realityportalen.dk og fortsætter.

- Jeg lod helt være med at svare hende. Det er tit sådan, vores konflikter opstår, så jeg tænkte, at det var bedre, hvis jeg bare helt ignorerede spørgsmålet.

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Eftersøgte anholdt hos ‘De unge mødre’-Bent

Måske i fremtiden

Der har været mange problemer for Bent og Natascha Linea, siden de to gik fra hinanden. Og netop derfor kan 'De unge mødre'-faren heller ikke se, hvorfor han skulle være en del af Novahs liv. Men han åbner døren på klem i fremtiden.

- Jeg siger ikke, at jeg slet ikke vil se Novah. Og måske i fremtiden, når jeg er blevet bedre venner med Natasha, kan han komme med Lia på besøg i weekenden. Men det er ikke sådan, at jeg vil have ham fast.

LÆS OGSÅ: DRAMA: Store problemer mellem Bent og Natascha Linea

Faderfigur

Natascha Linea bekræfter også, at hun skrev en besked til Bent. Men hun afviser, at det er noget, hun stadig ønsker.

- Ja, det er rigtigt. Faren til barnet havde meldt ud, at han ikke ønskede at se sin søn. Men jeg synes, at Novah har brug for en faderfigur i sit liv. Derfor spurgte jeg Bent, om han havde lyst til at være i hans liv, siger Natascha Linea.

- Men det er slet ikke aktuelt, for heldigvis har faren ombestemt sig. Han havde lige brug for tid til at blive klar, men nu vil han gerne være far for Novah, og det er jeg glad for, slår hun fast.

Se flere billeder af Bent og Natascha Linea i galleriet over artiklen.

LÆS OGSÅ: EKSKLUSIVT INTERVIEW: Jeg er far til Natascha Lineas barn

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.