AFSLØRING: Gravid Amalie Szigethy er single
Den gravide reality-deltager bliver alenemor, når hun senere i år føder sit første barn.
Tidligere i år kom det frem, at Amalie Szigethy venter barn med Mikkel Skelskov, som hun præsenterede som sin kæreste. Det var noget, der kom som en overraskelse for personer tæt på Amalie - blandt andre hendes mor, Charlotte Lytton Kejser.
- Jeg vidste godt, at de kendte hinanden, men jeg var slet ikke klar over, at de var blevet kærester, fortalte hun Realityportalen.dk efter offentliggørelsen tidligere i år.
LÆS OGSÅ: NYT BILLEDE: Gravid Amalie viser voksende mave frem
Og det er der nok en god grund til. Realityportalen.dk erfarer nemlig, at Amalie og Mikkel slet ikke er kærester. De to er venner og har besluttet sig for, at 'projekt baby' skal blive en succes. Men det bliver altså ikke som kærester - selv om parret forsøger at skabe det billede i offentligheden.
- Jeg ved slet ikke, hvor du har det fra. Det passer ikke. Vi er kærester, og alt er godt, siger Mikkel Skelskov afvisende, da Realityportalen.dk konfronterer ham.
LÆS OGSÅ: ‘Mig og min mor’-stjerne tilbragte natten i fængsel: Jeg var tæt på selvmord!
Alenemor på tv
Flere kilder tæt på "parret" bekræfter dog uafhængigt af hinanden over for Realityportalen.dk, at det ikke forholder sig sådan. Amalie og Mikkel er ikke kærester, og de to gode venner gennem mange år har aldrig rigtigt været det.
Amalie selv har ingen kommentar til det ikke-eksisterende forhold, og heller ikke Amalies mor ønsker at kommentere på historien.
Amalie fik stor kritik, da hun i sidste uge stod frem og fortalte, at hun tidligere har fået fire aborter med eks-kæresten Peter Birch. Dengang var hun ikke klar til at blive mor, men det har siden ændret sig - også selv om det altså bliver som alenemor.
Amalie vender tilbage på skærmen senere på foråret. Til den tid kan du følge hendes tilværelse som alenemor på TV3 under titlen 'Amalie vender tilbage'.
LÆS OGSÅ: Amalie taler ud om aborterne: Jeg er ikke morder
LÆS OGSÅ: Gravid Amalie afslører: Så megte har jeg taget på
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.