Afsløret: Så meget tabte Mascha sig i 'Min fede træner'
Nu er det kommet frem, hvor meget Mascha Vang tabte sig under TV3-programmet.
Mascha Vang kastede sig for nylig ud i et stort projekt, da hun meldte sig på banen i TV3-programmet 'Min fede træner'. Bloggeren skulle først tage en lang række kilo på sin ellers slanke krop, inden hun på ti uger skulle smide så meget som muligt igen - sammen med en overvægtig dansker.
Mascha formåede at tage 10,4 kilo på, inden hun kastede sig ud i den hårde træning. Og det har i den grad givet pote. Det viser det sig i aftenens sæsonafslutning, da hun møder op til sidste møde med lægen.
Inden kuren lød vægten på 61,9 kilo, mens hun også havde formået at øge sit taljemål med 23 centimeter - til i alt 95 centimeter. Efter ti ugers hård træning viser vægten 54,7 kilo, og taljen siger 73 centimeter. Og selv om hun ikke helt vejer det samme, som da hun startede projektet, er Mascha godt tilfreds.
LÆS OGSÅ: Mascha Vang chokerer lægerne
- Jeg havde faktisk troet, at jeg var længere nede, men det er jeg nu faktisk slet ikke ked af, fordi jeg har det faktisk rigtig godt med min krop. Jeg har det måske endda endnu bedre med min krop nu, end jeg havde til at starte med, siger Mascha og fortsætter:
- Det har ikke noget med vægten at gøre, for det er bare et tal. Men når jeg kigger på min krop, så er jeg mere glad for mit udseende nu, end jeg var for den krop, som jeg startede ud med.
I aften klokken 20:00 på TV3 kan se, hvordan de andre deltagere har klaret sig efter deres kur.
LÆS OGSÅ: Rystet Mascha Vang: Beskyttet af bodyguard til prisfest
I klipper herunder kan du se, hvordan det gik med Mascha til lægen:
LÆS OGSÅ: Mascha Vang indlagt efter voldsomt uheld
LÆS OGSÅ: Mascha Vang: Jeg tager ikke mig selv seriøst som fed
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.