Afdød popikons drømmehus solgt til fan

Matthew Krauthamer kan nu kalde sig ejer af Whitney Houstons drømmebolig.

Det var et drømmehus, Whitney Houston købte, da hun skrev under på skødet til en landejendom i Mendham Township, New Jersey.

Det er det også for Matthew Krauthamer, der nu kan kalde sig ejer af det afdøde popidols tidligere bolig.

Krauthamer, som er stor fan af Whitney Houston, lover, at han vil bevare ejendommen, præcis som den var, da sangerinden sidst boede der. Det skriver Female First.

- Jeg er meget bevidst om at opretholde stedet, sådan som hun skabte det. Hun var så fuld af kærlighed og behandlede altid andre mennesker godt. Hendes hus var som familie for hende, siger køberen, Matthew Krauthamer til NJ.com. ifølge Female First.

LÆS OGSÅ: Nyt realityprogram går tæt på fødende kvinder i det fri

Købte ejendommen i 1987

Whitney Houston, der ikke selv havde boet i ejendommen de sidste fem år, før hun gik bort i februar 2012, købte ejendommen i 1987 for 2,7 millioner dollar.

I de mellemliggende år havde den berømte sangerinde desuden foretaget adskillige forbedringer på den knap 1.200 kvadratmeter store landejendom, som Matthew Krauthamer nu har overtaget for 1,5 millioner dollar.

Til huset, som allerede indeholdt fem værelser, fem badeværelser og en garage med plads til seks biler, tilføjede sangerinden desuden sit eget lydstudie, et spillerum, medie-rum, tennisbane og et pool-hus med tilhørende pool.

- Hun var så gavmild over for så mange mennesker, og hun brugte en mindre formue på at renovere huset. Grunden er virkelig smuk, siger den nye ejer, Matthew Krauthamer.

Han planlægger at udnytte pladsen optimalt ved at arrangere mange, store selskaber.

LÆS OGSÅ: Nanna om bruddet med Janus: Sådan har jeg det

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.