Ærlige Türker: Det ville jeg gerne have vidst, da jeg var yngre
Realitystjernen åbner op for de tre ting, som har gjort ham til den, han er i dag, og som han ville ønske, at nogen havde fortalt hans yngre jeg.
Türker Alici er kommet en lang vej, siden han første gang optrådte på skærmen i 2012 som en del af castet til 'Paradise Hotel'. Han er gået fra at være en lille, spinkel og lalleglad fyr til at være en stor, rapkæftet og selvsikker iværksætter, om end man aldrig vil kunne pille det lalleglade ud af ham.
Der er sket en stor udvikling for realitystjernen, og i år har han både åbnet sin egen butikskæde 'Bronuts Donuts', blevet 'Mr. Paradise' i 'Paradise Hotel' sæson 16 samt vundet Realityportalens titel 'Årets påskerealitystjerne 2020'.
Det lader til, at Türker er i stand til at opnå alt, han sætter sig for. Men det har ikke altid været sådan. I et opslag på sin Instagram fortæller han åbenhjertet om nogle af de ting, som han ville ønske, nogen havde fortalt ham, da han var yngre.
LÆS OGSÅ: 'Med kniven for struben'-vært nægter at spise deltagernes mad
1. Det er ligemeget, hvad folk tænker og siger om ham.
- Det rager mig en pind, hvad folk siger og mener om mig, og hvordan jeg lever mit liv. Efter at have været med i utallige TV-programmer kan jeg konstatere, at folk altid vil have en mening om en, skriver realitystjernen på sin Instagram.
2. Hvis man vil gøre noget, skal man gøre det 110 procent.
- Intet kommer uden hårdt arbejde. Og med hårdt arbejde mener jeg ikke 80 timers arbejde om ugen, men at arbejde smart. Det nytter simpelthen ikke at have syv bolde i luften og gøre tingene 80 procent. Du kan ikke være 100 procent fokuseret så. Du kan sagtens starte noget op, og så når det kører, kan du derefter starte et nyt projekt, skriver Türker.
LÆS OGSÅ: Mathias og Asbjørns store joke: Derfor gjorde vi det
3. Ingen kommer til at gøre tingene for ham.
- Her har jeg brændt nallerne. Når jeg har tænkt, at det er der en anden, der klarer, og jeg har en forventning om, at vedkommende nok skal gøre det, så nej. Bare nej. Hvis det er dig, der har startet noget, så er der ingen, der vil være lige så dedikeret og motiveret som dig selv. Jeg husker tydeligt min gamle fodboldtræner. Han sagde altid, at vi ikke skulle forvente, at sidemanden tog den (bolden). Nos dig sammen og tag ansvar.
Sådan lyder budskabet fra Türker, som netop har fået nøglerne til sin nye butik på Vesterbrogade i København.
LÆS OGSÅ: 'Bagedyst'-deltager lancerer tøjkollektion: Det er en stor drøm
Se Instagramopslaget herunder
LÆS OGSÅ: Annas had-forhold til paradiso: Når vi talte sammen, var det fuldt ud fake
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-hunk drømmer om at blive den nye reality-familie i Danmark