Ærlige reality-drenge: Min datter skal aldrig date en som mig

Marco og Jeppe er enige om, at det vil være svært for dem at få en pige.

Vi kender Jeppe Bøg Risager og Marco Harry som ungkarlene, der scorer kvinder efter kvinder. De to er med i den nye sæson af 'Ex on the beach', og her bliver der heller ikke lagt låg på eskapaderne.

Men i legen "Hvem er...", som Realityportalen har lavet med de to singlefyre, kan de begge fortælle, at de godt er klar over, at ingen af dem er svigermors drøm. Og det smitter af på deres planer om selv at få børn.

LÆS OGSÅ: KLIPPET UD: Jeg kan ikke udstå jer

Jeppe vil absolut ikke have børn, så de to bliver enige om, at det nok bliver Marco, der får børn først.

- Utroligt nok. I det her tilfælde. Du er nok den eneste af mine venner, jeg vinder over. Eller, jeg ved ikke om det er at vinde, griner Marco.

LÆS OGSÅ: Går fra hinanden: Kærlighed gjorde mig blind og naiv

Men hvis Marco skal være far, så har han ét bestemt krav: Det skal være en dreng.

- Jamen jeg får ikke en pige. Det kan jeg ikke. Kan du forestille dig at få en pige, og når hun så bliver 15-16 år, så begynder hun at date drenge og sådan. Fuck, jeg ville hade det, fortæller Marco.

LÆS OGSÅ: Vidste du det? Reality-fyr har skjult karriere

Det er Jeppe helt enig i. Det værste scenarie er nemlig, hvis ens datter begynder at date fyre som dem selv.

- Lad os sige, at du får en pige. Så mener Freud, at hun kommer til at date én, der minder om hendes far. Og prøv at forestille dig, hvis man havde en datter, der gik efter typer som mig og Marco. Jeg ville gå grædende i seng hver aften, når "Victor" var på besøg, og man ved, at han overhovedet ikke er god for ens datter, forklarer Jeppe og fortsætter:

- Jeg bliver ham, der i filmen "Bad Boys", når de åbner døren til kæresten og står og truer med en pistol. Det er mig. Jeg ville ikke kunne håndtere det.

LÆS OGSÅ: "Vild med dans'-stjerne med i nyt reality-program

Marco er slet ikke i tvivl om, at det er et scenarie, han gerne vil undgå.

- Det er en dreng eller en abort, slår realitystjernen fast.

LÆS OGSÅ: 'Paradise'-deltager gør klar til 'Robinson'

Begge scorekarle har søstre, og de fryder sig heller ikke ved tanken om, at de skal date fyre som dem.

- Ad. Jeg skal ikke bede om det. Min søster er er lige nået den alder nu, hvor det bliver lidt spændende. Jeg kan slet ikke være i det, siger Marco.

Du kan se hele videoen her, hvor Jeppe og Marco leger "Hvem er...", hvilket minder om den velkendte festleg "Ryg mod ryg".

LÆS OGSÅ: Verdensstjerne afslører: Dansk 'X Factor' ændrede mit liv